lørdag den 20. juli 2013

Fussingøskovene - Blandt kronhjorte og vildsvin

Et gensyn med skovene ved Fussingø Sø, men denne gang i høj sol og hard-pack. Hvem siger, at den danske sommer er regnfuld?!

Ved min sidste gennemkørsel i efteråret var der mudrede sektioner, men absolut overkommelig bevoksning.
Denne gang var alt knastørt; til gengæld stod græs og brændenælder noget højere.
Det gode ved sporet er så, at der tilsyneladende har kørt så mange, at nælderne er blevet tømt for gift!

Jeg tog først 8 km-ruten og derefter 21-km ruten. Mit udgangspunkt var derfor P-pladsen ved vandværket (i nærheden af vandmøllen).

Så fik jeg den gode start med en stigning ad en løs grusvej to gange, da de to ruter deler den første strækning...

onsdag den 17. juli 2013

Hall of Fame... Og lidt refleksion

De arbejder pænt hurtigt inde ved Naturstyrelsen...
Her, allerede dagen efter sidste tur, har jeg æren af at stå på deres side med Hall of Fame for gennemførelsen af De 10 Spir :)

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Aktiv/Mountainbike/De-10-Spir/Hall_of_fame/

Jeg ved godt, det "bare" er cykelture; men sjovt og  l i d t  fedt er det nu alligevel!


Det har været rigtig godt at komme rundt i landet og prøve de forskellige ruter.
Man kan naturligvis sagtens prøve en masse godt uden at følge Naturstyrelsen anbefalinger af de bedste spor; men på den anden side er det et fortrinligt udgangspunkt.

Umiddelbart ligner mange af sporene hinanden, da det jo gerne er et bestemt terræn, vi kører MTB i; men alligevel har hver rute sit særpræg, og hver del af landet sin egen form for terræn. Og sporbyggerne rundt omkring har haft hver deres egne ideer til, hvordan et ordentligt spor bygges op.
Det har været godt at se og prøve!

tirsdag den 16. juli 2013

Bidstrup Skovene

Så er det blevet sidste rute blandt De 10 Spir: Bidstrup Skovene.


MTB-ruten i Bidstrup Skovene



Jeg glædede mig en del til gensynet, for da jeg tog en tur rundt i skoven for 8-9 år siden (eller hvor meget det nu er -- lang tid siden, i hvert fald), syntes jeg det var en  n o g e t  krævende rute, som jeg vist lige skulle træne lidt mere til!
Ville jeg blive skuffet?

St. Dyrehave & Tokkekøb Hegn

Næste spor: Dyrehaven og omliggende skove.

MTB-ruten i St. Dyrehave & Tokkekøb Hegn



Jeg var lidt usikker på, hvor sporet startede -- Men det var der vist også delte meninger om.
Efter min opfattelse skal Spiret køres med start fra Allerød station.
Så får man nemlig et ganske udmærket trail med sig, som man ellers ville gå glip af.
Og man kører jo ikke MTB for at slippe for ruterne...!

mandag den 15. juli 2013

Klinteskoven

Klinteskoven er måske ikke den rute af De 10 Spir, der ligger længst væk.
(Det afhænger jo altid af udgangspunktet...)
Men det er afgjort den rute, der ligger mest for enden af en vej!


MTB-ruten i Klinteskoven



Fortsætter man ad adgangsvejen, ender man ude over Møns Klint. Og det er da et opfang, der vil noget!
Selve ruten starter lige ved udgangsbommen til P-pladsen.


Velkommen til ruten


Og den starter dejligt behageligt med at gå nedad... Men det hører op igen!
Pulsen kommer hurtigt op, og deroppe bliver den så ca. hele vejen: De steder man ikke skal knokle løs for at komme opad, er det alt for fristende ikke også at give den gas nedad.

Jeg ser de bøgelyse bøg'er,
dér rundt om sporet spredt
(Eller noget i den retning...)



Når sporet krydser vandrestien, er der gode oversigtsforhold, så det kunne jo ikke være bedre.

Hvis ikke man vidste i forvejen, at Klinteskoven er kuperet terræn, så ved man det, når turen er ovre!
Ruten er ikke teknisk svær (kun lige et par nedkørsler); men den stiller helt afgjort krav til fysikken. Ikke mindst fordi den indbyder til at skulle køres hurtigt. Meget hurtigt!

Dagen i dag bød på høj sol og tørt underlag, så der var hardpack og racer-spor.
Sublim oplevelse :)


Klinten ses godt nok ikke umiddelbart fra sporet;
men man kan ikke have været ved
Møns Klint uden at have set hele væggen!



< Naturstyrelsen om Klinteskoven >



lørdag den 13. juli 2013

Almindingen, downhill-sporet

MTB-rute: Almindingen, downhill-sporet


Fin lille booster-start.




Godt lavet, må man sige.

Et hop umiddelbart efter starten, som kan tages i trail-stil.




Almindingen, Magenta Spor

Tag ikke fejl: Det Magenta spor i Almindingen er for en stor dels vedkommende en vandrerute, der køres rundt. Og en anden stor del komplet manglende spor.
Der er altså ikke det flow i sporet, som man ellers kunne forvente på en decideret MTB-rute.

Turen bliver afgjort ikke kørt hver dag, og flere steder er der ikke andet end GPS-anvisningen at følge -- og er man heldig, kan man lige på afstand ane et blad, der engang er blevet vendt af en anden på MTB. Eller til hest.
Det er om at have øjnene med sig, når man skal ind igennem krattet, bevoksningen  og væltede stammer for at finde ruten...

Når det så er sagt, så  e r  der også segmenter med et godt flow og gode single-trails.
sporet går også i nærheden af diverse turistattraktioner; jeg vil dog foreslå, at man tager dem på en anden (gå)tur og koncentrerer sig om cyklen, når man kører "MTB-sporet".

Omkring Borgesø (ved Lilleborg) ender sporet ude i søen... Enten har vandet stået væsentligt lavere engang, eller også er ruten på GPSies optegnet i fri hånd.
Gå ovenom og bær cyklen med dig!
Der har været en bro langs klipperne.
Bare følg det opdaterede gps-spor.

Og hvor sporet skærer et omtrentligt rektangel af Kongemindevejen, skal man også fortsætte ad asfaltvejen.
En gang sporfinding og grooming, så nu kan det køres. Igen :)

I det store hele er det (som sagt) en udmærket vandrerute, man kører igennem. Og i højsæsonen møder man også mange fodgængere de steder, hvor sporet følger Gul Rute (hvilket er mange steder).
Men når jeg kom trækkende med min cykel mellem pensionister med hunde og par med barnevogne, så blev jeg mødt med venlige blikke og spørgsmål, om farbar stien var.
Og det er så også her, man rigtig kan føle sig som en stjerne, når folk bag én siger "Hold da op! Han tager den på CYKEL!" :o)



---

Min rute som gpx-fil

Ruten på GPSies



tirsdag den 9. juli 2013

Almindingen, Spir-sporet

Så blev det Klippeøens tur. Eller Solskinsøen, som den også kaldes...

Begge dele passede i hvert fald på dagens tur rundt i Almindingen på Bornholm, hvor det østligste Spir skulle køres igennem.


MTB-ruten ved Almindingen



Jeg var lidt spændt på turen, for det er ikke videre flatterende om ruten, det man kan finde på Nettet. For lille, for kedelig, for hvad ved jeg...

Velkommen til kørsel på ruterne


torsdag den 4. juli 2013

Skærme -- MTB'ens svar på træsko uden hælkappe

Skærme på MTB'en... En "beklædnings"-genstand, som jeg kender flere, der ikke engang over deres lig vil sættes i forbindelse med!
Lige så lidt som de vil tvinges til at gå i Bilka iført campinghabit og nypudsede træsko uden hælkappe...

Utallige er argumenterne for at det ikke er "tilladt" for mountainbikere at køre med skærme på cyklen!
De samler mudder, de falder af, de er farlige(!), de er grimme, de får jorden til at dreje langsommere og frembringer en ny istid.
Eller noget i den retning...

For dem der kører med slangeløse dæk, carbondele, keramiske lejer, træner seriøst, vil vinde løb, gælder det naturligvis om at holde vægten og mængden af ekstra udstyr nede.
På sådanne cykler hører skærme ikke hjemme!

Men for os andre er det måske ikke altid så dum en ide endda... For os, der kører ad smattede stier og lejlighedsvist i regnvejr -- måske i flere timer ad gangen -- har skærme en god funktion!
Især når den ekstra vægt på cyklen betyder minimalt i forhold til den øvrige kropsvægt og kondition, og også cyklens øvrige dele, hvor der ikke er valgt de letteste komponenter eller det mest selvflyvende stel.

Jeg har set skærme ligge rundt om i skovene... Og det er derfor, jeg selv har skærme, der er monteret godt og sikkert fast! (Demontérbare, vel at mærke... Ingen grund til at køre med skærme i tørt vejr og føre.)

Som med alt andet udstyr på en MTB gælder det, at hvis det ikke er gjort ordentligt fast, så falder det af.
Det gælder for selv klamperne under skoene (hvis man kører med sådan nogle... Hvilket jeg ikke gør... Men det er et emne for et andet indlæg!) og hjelmen på hovedet.
Så problematikken med, at skærme falder af, løses ved blot at vælge den rigtige model og montere dem korrekt.

At grene sætter sig fast i skærmene?
Jeg har oplevet grene mellem bagstræberne, i forgaflen, mellem egerne, ind i bagskifteren... Snart sagt alle steder.
Men jeg har endnu til gode at opleve en gren sætte sig fast i mine skærme.
Jeg kan faktisk ikke lige se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. (Men det er muligvis blot min fantasi, der ikke rækker.)

Ligeså har jeg heller ikke oplevet, at mine skærme har samlet nævneværdigt mudder sammen undervejs.
Eller jo, det har jeg; man samtidig pakkede leret også på dæk, forgaffel, bagstræber, sko og alt muligt andet, så det var et jævnligt arbejde med at få skrabt skidtet af undervejs!

Og man skal nyde at få mudder i hovedet, ellers kører man ikke rigtig MTB...?
Sjovt nok er jeg heller ikke stødt på nogen endnu, der med fryd tager turen gennem de største vandpytter og mudderhuller blot for at mærke fornemmelsen af en muddermaske, der lægger sig.
Jeg har tit set mountainbikere stille op til at få taget billede af deres mudderplettede ansigter, så de kan smække et billede på Facebook og sige "Se, jeg har haft det sjovt!" -- Men det er vist kun overfor kameraet, det er sjovt...
Mange af de selvsamme ryttere ser jeg ude på sporet, når de kører udenom vand og mudder (og dermed udvider sporet), netop for at undgå, at der sprøjter for meget op!
Hvorfor ikke tage turen igennem alt det plørede og så netop nyde fornemmelsen af muddersmag i munden?

Afgjort, at blive svinet til er en del af fornøjelsen bagefter -- Når man kommer hjem og har konkurrence med Drengene om, hvem der er blevet mest beskidt i løbet af dagen.

Men på en lang tur, hvor man først kører tre timer i bil den ene vej, kører rundt i 4-5 timer i regnvejr, og derefter skal tre timer i bil igen den anden vej; dér hører skærme (og absolut også regntøj) til udstyret på cyklen som en ganske naturlig ting. Nedkøling undervejs skal forebygges med en vis seriøsitet. Og jo, man kan godt blive nedkølet af regn og mudder, selvom man knokler løs på cyklen.

Det er naturligvis helt ok, at man vil minimere udstyr og vægt på cyklen, og man tager det mudder, der så følger med -- også uden nødvendigvis at være begejstret for det.

Men kan vi ikke komme væk pr. automatik fra at beordre nye mountainbikere til at tage deres skærme af, for "de samler bare mudder, bliver tunge og går i stykker"?

Så længe det, man kører med, ikke er til fare for andre, larmer infernalsk eller sviner naturen til, kan jeg ikke se noget problem i, at folk monterer det på deres cykler, de har lyst til.


Vigtig information:
Ovenstående argumenter kan måske give det indtryk, at jeg tilsvarende mener, at træsko uden hælkappe burde være almindelig tilladelig fodbeklædning.
Dette er ikke tilfældet!
Sådanne genstande skal holdes inden for matriklen og bandlyses i offentligheden på linie med trucker-kasketter og ens fritidssæt for par!



tirsdag den 2. juli 2013

Hareskovene

Denne gang Hareskovene...


MTB-ruten i Hareskovene



Det var en tur ned gennem Memory Lane, da det var i Hareskovene, jeg slog de første MTB-folder for 9-10 år siden.

Memory Lane er så blevet godt pløret og nedslidt i mellemtiden! (Jeg håber ikke, jeg skal tage det som en fin hentydning...)


P-pladsen i ly af Hillerødmotorvejen...
Træerne er vokset noget siden sidst!



At sige, jeg var skuffet over turen, er måske lige meget nok; det er bare den rute, jeg har været mindst begejstret over.

Om det skyldes for høje forventninger, ved jeg ikke; men jeg savnede nogle tekniske udfordringer. De tekniske segmenter, man finder i Hareskovene, kan vi også finde i Bjerge Skov. Plus nogle flere.

Mængden af mudder er større i Hareskovene (i dag); men hvor det normalt plejer at være en sjov udfordring, så var det her bare godt, gammeldags træls! Ikke noget med at få cyklen til at skøjte på den rigtige måde i svingene eller øve kunsten at få bid i dækkene; der skulle bare hjernes igennem en masse vand-/mudder-/plørehuller.

Ok, Hareskovene har så et væld af smalle broer at køre over. Det må man give dem.

De har lukket den stejle nedkørsel ved Kollekolle. Den havde jeg ellers set frem til.

Men når man ser eroderingen, er det nu meget forståeligt...


Den fe'e nedkørsel til venstre er nu slidt ned...



... Og chicken-run'en er blevet det officielle spor



"Afsender: Patrouille mod KOLLEKOLLE"
(Kendere kender citatet ;-)...



... Og den anden vej har vi Furesøen



I det hele taget er det en skam, jeg ikke tog billeder dengang, for det var MEGET tydeligt, hvor meget nogle års MTB'ning slider på terrænet. Flere skråninger var slidt helt ind til trærødderne, og det vil sige omkring en meter til halvanden af jordlaget, der er fjernet!

Nu siger TrailBuilders CPH jo også, at det er DK's mest trafikerede skov. (I øvrigt en udtalelse jeg vil tro på uden yderligere eftervisning. Aldrig har jeg mødt så mange med- og modkørende på en tur!)

Så noget skal det jo slide.

Og spor skal jo vedligeholdes -- Det er særligt tydeligt i Hareskovene, hvor der kommer så mange mennesker over kort tid.

Apropos TB-CPH, så er det godt nok nogle fine stykker spor, de har lavet! Forstærkninger, berms, broer og hop. Det ville være værd at tage en studietur over og se nærmere på, hvis man gør i dén slags.

Da vi flyttede fra Kbh i sin tid, holdt jeg med at køre MTB -- til dels fordi der ikke rigtig var nogle steder at køre, der var lige så gode som Danmarks bedste rute, Hareskovene. Det har ændret sig siden!

Ud over sporets kvalitet, er det en i bemærkelsesværdig grad dårlig opmærket rute! Enten er det for ringe udført, eller også har opmærkningen været udsat for hærværk... Håber det sidst, men tror på det første.

Von Langes Plantage/Nørreskoven er den mest charmerende del. Dér har sporet har det bedste flow, og der er de største tekniske udfordringer. Nedkørsler, stenfald, lidt hop og sådan noget.

(Kan man køre Bjerge Skov incl. sorte sløjfer, kan man helt problemfrit køre turen i Hareskovene.)

Hareskovene får lov at være i fred for mig et stykke tid (hvilket de næppe opdager alligevel)... Er man dog alligevel på de kanter med cyklen, så er det selvfølgelig oplagt at tage en tur rundt (2 timers tid i helt tørt føre, ca. 4 timer i pløreføre, afhængig af kondi og teknik); ellers vil jeg ikke vælge at køre langt efter det spor foreløbig.

Men uanset hvor træls sporet er, er det aldrig dårligt at køre MTB! :)



< Naturstyrelsen om Hareskovene >