lørdag den 13. juli 2013

Almindingen, Magenta Spor

Tag ikke fejl: Det Magenta spor i Almindingen er for en stor dels vedkommende en vandrerute, der køres rundt. Og en anden stor del komplet manglende spor.
Der er altså ikke det flow i sporet, som man ellers kunne forvente på en decideret MTB-rute.

Turen bliver afgjort ikke kørt hver dag, og flere steder er der ikke andet end GPS-anvisningen at følge -- og er man heldig, kan man lige på afstand ane et blad, der engang er blevet vendt af en anden på MTB. Eller til hest.
Det er om at have øjnene med sig, når man skal ind igennem krattet, bevoksningen  og væltede stammer for at finde ruten...

Når det så er sagt, så  e r  der også segmenter med et godt flow og gode single-trails.
sporet går også i nærheden af diverse turistattraktioner; jeg vil dog foreslå, at man tager dem på en anden (gå)tur og koncentrerer sig om cyklen, når man kører "MTB-sporet".

Omkring Borgesø (ved Lilleborg) ender sporet ude i søen... Enten har vandet stået væsentligt lavere engang, eller også er ruten på GPSies optegnet i fri hånd.
Gå ovenom og bær cyklen med dig!
Der har været en bro langs klipperne.
Bare følg det opdaterede gps-spor.

Og hvor sporet skærer et omtrentligt rektangel af Kongemindevejen, skal man også fortsætte ad asfaltvejen.
En gang sporfinding og grooming, så nu kan det køres. Igen :)

I det store hele er det (som sagt) en udmærket vandrerute, man kører igennem. Og i højsæsonen møder man også mange fodgængere de steder, hvor sporet følger Gul Rute (hvilket er mange steder).
Men når jeg kom trækkende med min cykel mellem pensionister med hunde og par med barnevogne, så blev jeg mødt med venlige blikke og spørgsmål, om farbar stien var.
Og det er så også her, man rigtig kan føle sig som en stjerne, når folk bag én siger "Hold da op! Han tager den på CYKEL!" :o)



---

Min rute som gpx-fil

Ruten på GPSies



Indhold   |   Teknik   |   Udstyr   |   Spor og ruter   |   Turberetninger   |   Diverse




Ingen kommentarer:

Send en kommentar