søndag den 28. december 2014

Startpakken − Hvad der skal til

I forbindelse med mine blog-skriverier og teknikkurser støder jeg på en række spørgsmål. Nogle af dem går igen, så jeg besluttede mig for at svare på dem under ét her.

Det er spørgsmål som "hvor i alverden skal man begynde for at hitte rede i alle de teknikker?", "har du så meget med i rygsækken på alle dine ture?", "hvad skal vi køre?" og "hvordan bærer du dig ad med at se så godt ud?"

Noget er medfødt; men bag meget af det andet ligger hårdt arbejde, sjov leg, rent held og grundige overvejelser. Det hele er en del af en større sammenhæng.

Dette indlæg er en sammenfatning (plus noget nyt) af emner, jeg tidligere har dækket i andre blog-indlæg; men nu kommer i mere direkte form, og dermed ikke med den sædvanlige anvisning af alternativer, hvad kræves der af teknik og udstyr for at være godt i gang, og hvilke oplevelser man målrettet kan søge.


mandag den 1. september 2014

Gode grunde til at melde sig ind i en klub


Som kasserer i den lokale MTB-klub har jeg mødt ét bestemt spørgsmål i et hav af variationer; når man skærer udenomssnakken fra er spørgsmålet:
"Hvad køber jeg, når jeg betaler til klubben?"

Det gav anledning til følgende opslag i klubbens fb-gruppe:
 


Jeg er efterhånden en del gange blevet spurgt om, når jeg har snakket med folk om at melde sig ind i klubben, hvad man får for sine kontingentkroner.

Så nu lægger jeg mit (personligt orienterede!) svar op i håb om tage dem all-in-one 😎

mandag den 11. august 2014

Beskrivelse af niveau for kondition og teknik

Når der bliver arrangeret ture, oplever jeg ofte det helt naturlige spørgsmål fra potentielle deltagere, der ikke har så lang tid på cyklen bag sig: "Kan jeg komme med?"

Og det umiddelbare svar er ofte "Ja da – Der er plads til alle."

Ude på turen, der så kan vise sig at være anstrengende eller teknisk svær, sker der så af og til det, at de nyere eller dem med knap så god kondi, finder sig selv bagerst i gruppen konstant, uden at få de gode oplevelser, og andre må trække forbi den ene tekniske spidsfindighed efter den anden.

Niveau for kondition

Om man er i god form afhænger af, hvem man sammenligner sig med!

Jeg anser et niveau, der svarer til at man 3 gange om ugen motionerer med høj puls i min. 30 minutter for et rimeligt niveau. Men hvis man vil noget seriøst med sin kørsel, hvor der skal bruges pedaler, er det ikke nok. Der skal mere træning til.
Alternativt skal du køre DH i stedet 😎

Niveau for tekniske færdigheder

Det der gør MTB sjovt, og som adskiller det fra almindelig cykling, er teknikken.
Skal man bare skifte gear og køre ligeud, kan man lige så godt køre nogle af de rigtig flotte og gode ture på cykelstier og veje, vi har i det danske landskab.

Men at lære teknik – og vel at mærke nogle teknikker, der gør en forskel – betyder, at man skal bevæge sig ud af sin komfortzone. Der er her, det spændende begynder at ske.
Om det så er mere sikkert at lære alt for vilde teknikker, kan på sin vis diskuteres... Når man har lært teknikken til at håndtere én grad af udfordringer, er man typisk tilbøjelig til at søge udfordringerne på næste niveau. Og så har man så at sige blot skaleret sikkerhedsniveauet.

mandag den 14. juli 2014

XC, Trail, AM, FR, DH ... Hvad er det lige alt sammen?

Ud over den fede fornemmelse af at køre afsted på to hjul, så er en del af fornøjelsen jo de herligt mange forkortelser og fagudtryk i MTB-verdenen.

I dette indlæg vil jeg tage fat i de mest gængse betegnelser for de forskellige afarter af MTB, vi støder på herhjemme.