mandag den 11. august 2014

Niveau for tekniske færdigheder

Det der gør MTB sjovt, og som adskiller det fra almindelig cykling, er teknikken.
Skal man bare skifte gear og køre ligeud, kan man lige så godt køre nogle af de rigtig flotte og gode ture på cykelstier og veje, vi har i det danske landskab.

Men at lære teknik – og vel at mærke nogle teknikker, der gør en forskel – betyder, at man skal bevæge sig ud af sin komfortzone. Der er her, det spændende begynder at ske.
Om det så er mere sikkert at lære alt for vilde teknikker, kan på sin vis diskuteres... Når man har lært teknikken til at håndtere én grad af udfordringer, er man typisk tilbøjelig til at søge udfordringerne på næste niveau. Og så har man så at sige blot skaleret sikkerhedsniveauet.

Men man får helt afgjort mere ud af de spor, vi finder rundt omkring, når man har teknikken til det.
For-fedest-faktoren (GNAR-faktoren) bliver altså væsentlig højere!

Endelig skal man ikke bruge så mange kræfter på at bulldoze sig gennem forhindringerne, når man har teknikken til at køre hen over. Dermed har man også flere kræfter til og større fornøjelse af længere ture.

Og så ER det bare sjovere at kunne de teknikker, der skal til, for at man kan klare det, man møder på sporet :)




Gruppe A: Indledende teknikker

Ingen eller meget begrænset erfaring med MTB.
Man har en fornemmelse af, at denne her artikel henvender sig direkte til én.


Køreteknik

Kan sidde på cyklen uden at falde af!
Kan bøje hovedet for at undgå grene uden at falde af cyklen.
Kan finde ud af rimeligt problemfrit at skifte gear, både op og ned på såvel forreste som bagerste tandhjul.
Kan bremse og ved hvilket håndtag, der er hhv. for- og bagbremse.
Kan køre op og ned ad indkørsler, måske også kantsten.
Primært kørsel på grusveje og jævne stier.


Mental indstilling

Man vil gerne arbejde på at bevæge sig væk fra de helt jævne stier og se, hvad der sker i skoven.
Fremtidige udfordringer skræmmer ikke; men det skal ikke partout lige være i dag, man tager dem alle sammen.


Mekanik

Får hjælp til at indstille cyklen.
Delene på cyklen er som leveret fra forretningen.


Udstyr

Hjelm. (Altid hjelm!)
Briller er en fordel. Klart glas, så du kan se forhindringerne i skovens skygger.
Flade pedaler (flats) anbefales. Altså ikke bare dem, der sædvanligvis følger med en cykel, som fødderne glider på; det skal være mere rigtige flats (50-150 kr.).


Gruppe B: Grundteknikker

Kan køre på spor i skoven, over nogle løse sten og nogle kuperede sektioner.


Køreteknik

Kendskab til attack-position.
Bevidsthed om føddernes stilling på pedalerne.
Vægtforskydning frem og tilbage.
Flytte sig rundt i cockpittet.
Forståelse for både siddende og stående træden i pedalerne.
Bevidsthed om bremseteknik – Tilstræber ikke at blokere.
Gearvalg.
Kigge frem ad ruten.
Energiadministration (så man kan holde til hele turen).


Mental indstilling

GNAR-faktor.


Mekanik

Tag dækket af og sætte på igen, både kanttrådsdæk og foldedæk.
Skift og lapning af slange.
Får hjælp til at indstille sin cykel; men reflekterer over det.
Medbringer ekstra slange og pumpe – evt. også quick-link.
Kan skifte pedaler.


Udstyr

Hvis man gerne vil bruge klik-pedaler, skal ovenstående teknikker mestres først; flats anbefales.
Evt. quick-lock på sadelpinden.



Gruppe C: Centrale teknikker


Kan køre de fleste spor, også dem der involverer stejle, kuperede, smalle spor med rødder og andre mindre forhindringer, man normalt støder på under en tur. (Hvad "normalt" så end lige er...)
Sikker på velbefærdede trails i skoven og kan køre stort set alle mindre drops/step-downs og andre tilsvarende tekniske elementer.


Køreteknik

Indgående kendskab til alle aspekter i attack-position.
Kan holde rigtig fodstilling på pedalerne, også under voldsomme bevægelser.
Keep the mo – Men der køres med vilje, ikke blind bulldozerteknik.
Pump anvendes hyppigt og naturligt.
Off-camber.
Drop-in.
Micro-trackstand.
Micro-manual og micro-wheelie.
Det falder naturligt at bremse uden at blokere hjulene.
Drejeteknik, både flade sving, berms og switchbacks.
Nedkørsler – Både fast og blød bund, rockgardens med moderate sten.
Tekniske opkørsler.
Step-up mindre end krankhøjde, både logs og hylder.
Kørsel gennem bløde sektioner.
Bomb-hole.
Forståelse af kroppens inerti kontra cyklens inerti.


Mental indstilling

Kører forskellige spor, så man lærer at bedømme og håndtere de ukendte ting, der dukker op.
Der ydes både fysisk og mentalt for at få en god tur ud af det.


Mekanik

M-tjek.
Ved hvornår affjedringen skal indstilles hvordan.
Kan selv indstille sin cykel.
Kan skifte kæde.
Kan indstille gear for og bag til husbehov.
Medbringer mindst ekstra slange(r), pumpe, quick-link(s), multitool, (dækjern), gear-drop – Og kan tage stilling til behov for yderligere fornødenheder.


Udstyr

Overvejelser om bredde af styr, længde af frempind, bremsernes effektivitet.
Antal klinger overvejes.
Mindst quick-lock på sadelpinden; dropper-post en større fordel.
Om man kører med klik-pedaler eller flats afhænger af personlige præferencer.
Hvis ikke allerede bremserne er indstillet til brug med én finger og i korrekt vinkel (under hensyntagen til attack-position), så bliver de det nu.



Gruppe D: Tekniske spidsfindigheder


Kan køre i hvilket som helst terræn, der ikke decideret betegnes som freeride/DH.


Køreteknik

Wheelie.
Manual.
Kan udnytte faciliteterne på et pump-track på den rigtige måde.
Log-hop, også over krankhøjde.
Step-ups højere end krankhøjde.
Kan laves kontrollerede slides med bremse.
Flade switchbacks m. endo og wheelie.
Bunny-hop teknikken på korrekt vis.
Drop-off (op til 50-60 cm).
Jumps, landing down-slopes/flat.
Rockgardens med store variationer.
Tekniske opkørsler.


Mental indstilling

Det er i denne gruppe, det kan være slemt, når det går galt.
Jo værre det er, når det går galt, jo federe er det, når det ikke gør...
Men man skal tænke over, om risikoen er brækkede knogler og andre skader værd.
Det kan det selvfølgelig altid gå galt, bare man triller ud af sin indkørsel; men risikoen forøges væsentligt, når man begynder at lege rundt på de mere vilde ting.
Man kan sagtens leve et langt og lykkeligt liv med MTB uden at have behov for at skulle udforske de omtalte tekniske spidsfindigheder nærmere.

Omvendt er det også her, man begynder at kunne opleve adrenalin-boost, og hvor meget man kan få sin cykel til.
Udtrykket "kaste sig ud i det" skal tages temmelig bogstaveligt, og man forstår forskellen mellem at køre på sin cykel og køre med sin cykel.


Udstyr

Dropper-post på sadelpinden.
Knæbeskyttere, albuebeskyttere, rygskjold overvejes.
Overvejelser om dæk og slanger/tubeless.
Valg af styrbredde, frempind, greb og geometri på cyklen.


Mekanik

Skifte gearkabler, krank, kassette.
Bleede bremser.



Gruppe E: Ekstravagante færdigheder

Dette er uden for grupperingen... Færdighederne hænger ikke nødvendigvis sammen med noget system, da de hver især er specialiserede teknikker.

Nedenstående beskriver altså færdigheder og kvaliteter, der kan stå for sig selv og plukkes af... Der skal selvfølgelig en færdighed i hop og spring for ar kunne lave et whip, og det kræver også en god fornemmelse for balance og fokus at kunne køre en skinny, og man skal køre ruter af en vis længde, før stor udholdenhed bliver aktuel; men det er teknikker, der i særdeleshed kan betragtes som glasur på kagen – Ikke en del af det repertoire, en "normal" MTB'er er i besiddelse af.


Køreteknik

... Alt det tidligere beskrevne, bare højere, hurtigere, større, glattere...
Slides
Wall-rides
Wheelie m. drej
Whips
Skinnies
North-shore
Stejle/stenede switchbacks m. endo og wheelie
Gaps
Table-top
Boosted jump
Sporfinderkundskab
Lokalkendskab
Færdighed i at håndtere hvad terrænet byder


Mental indstilling

Man kan bare køre derudad kilometer efter kilometer uden at blive slidt op, mens eventuelle smerter og ubehag ignoreres.
Og måske endda i høj hastighed.
Flere dage i træk!
Evnen til at holde humøret i en gruppe højt, selvom alle er trætte.
... You name it! Leg kender ingen grænser.


Om udstyr

Fullface og diverse armour overvejes ved teknikker med forøget risiko for styrt
Vægtoptimering – Fordelen i at barbere alt overflødigt væk kan udnyttes til fulde.
Cykler med egenskaber specielt til formålet (XCM, Trail/AM, freeride, DH, DJ).



Brug af kategorierne

Jeg har naturligvis ikke medtaget alle de færdigheder, man kan have ved kørsel på en cykel; så ville det blive alt for langt... Selv for mig!

Men ovenstående kan forhåbentlig tjene som inspiration i retning af, at man slår en tur op og skrive "Tur ved HB/Knøsen på lørdag. Anbefalet teknisk niveau gruppe C. Vi finder også udfordringer for gruppe D."
Eller at man er blevet nysgerrig efter at lære flere ting, man ikke kendte til  forvejen.

Det skal på ingen måde ses som en række kasser, man stoppes ned i; snarere som et stillads, man kan bygge videre ud fra.


God fornøjelse derude!





Beskrivelse af niveau for kondition og teknik   |   Niveau for kondition   |   Niveau for tekniske færdigheder

Indhold   |   Teknik   |   Udstyr   |   Spor og ruter   |   Turberetninger   |   Diverse




Ingen kommentarer:

Send en kommentar