torsdag den 31. oktober 2013

Kursus for begyndere ... Hvad så?

Hvis du står som begynder med din MTB og skal på et kursus for at komme videre, så er der nok nogle spørgsmål, der rejser sig.

Måske er du lettere nervøs for, om de andre "begyndere" kan meget mere end dig, om du kan følge med på turen, og hvor lang den er, kan de andre klare øvelserne, etc.

Og hvor meget skal man lige forberede sig inden?

Nedenstående er mit bud på svar på nogle spørgsmål, jeg er stødt på ved nye folk på cyklerne, og bemærkninger til nogle hændelser undervejs...


For det første, så afhænger spørgsmålet om, hvorvidt de andre begyndere kan mere end dig, af, hvor veldefineret gruppen er. Begyndere findes på mange niveauer, og som oftest annonceres et begynderkursus som "for alle".

Men hvis du lige øver dig i nogle ting inden, så kan du i hvert fald have en vis berettiget forventning om, at du er en elev, der møder forberedt op.


Og det vigtigste er nok, at din mountainbike bare er en cykel!

Det er ikke noget mystisk eller mytisk instrument, der kun må anvendes to boldly go where no man has gone before!


Den kan derfor godt køre på cykelsti. Og på ganske flade grusveje.

Det må den godt.

Den SKAL ikke køre på tekniske trails, for ikke at blive sur.


Der er således ikke noget til hinder for, at du øver dig i at skifte gear og bremse, så du lige får en fornemmelse af, hvilket håndtag der virker til hvilken side.


Bremseteknik og gearskift ER noget, der kan læres en masse omkring; men den grundlæggende brug adskiller sig ikke fra andre cykler.



At køre på en MTB handler meget om at have en fornemmelse for cyklen og jeres fælles adfærd; hvordan det føles at bevæge sig på den.


Så kør op og ned ad indkørsler (du behøver ikke kunne tage den op over en kantsten endnu); mærk, hvordan den opfører sig, når du kører på grus; kør hen over nogle mindre grene...

Når du på almindelige veje og stier har vænnet dig til, hvordan cyklen føles, når du kører hen over ujævnheder, så tolker du det ikke som at cyklen er ved at forsvinde under dig, hvis det samme sker i skoven.

Og skulle du forvilde dig ud på noget, du troede var nemt, men som så viser sig at være en større udfordring, så har cyklen en fordel frem for f.eks. en jeep: Man kan stå af og trække den!

(Det gælder i øvrigt også, når du så kommer på kurset: Hellere træk' end at bræk'!)



Du behøver ikke have monteret klikpedaler.

Selvom din ambition er at vinde XC-ræs, hvor den type pedaler kan være en fordel, så skal der nok blive tid til at lære dem at kende, inden du når så langt.


Du kommer til at standse pludseligt op nogle gange, og der er nok andet at tænke på end hvordan du lige sætter fødderne ned.

Hvis ikke, så bed instruktøren om at putte noget mere krudt i kurset. For hvis det eneste, du behøver tænke på, er at lære dine klikpedaler at kende, er der for lidt indhold!



Der kan med fordel medbringes et vist minimum af udstyr: En slange i en lomme, en hjelm på hovedet og en flaske vand på cyklen (eller en rygsæk med drikkeblære).

Kan du selv skifte slange, så også en pumpe og eventuelt dækjern.

Ellers sørger instruktøren/guiden som regel for pumpe, multi-tool, kædeled, etc.

Men det betyder på den anden side ikke, at det er ilde set, hvis du har det med.

(For en mere uddybende artikel om udstyr, læs her)



Ikke for varmt tøj på!

Det er ikke nemt på netop i denne efterårstid, hvor der er regn og blæst; men det er som udgangspunkt for meget med en hue under hjelmen.

Og både undertrøje, cykeltrøje, fleece og jakke er som regel i overkanten.


Når du er nybegynder, kommer du til at svede mere end en erfaren. Du skal simpelthen koncentrere dig om mere, så alene aktiviteten i neuronbanerne forbrænder flere kalorier og forøger kropstemperaturen.

Eller sagt på en anden måde, så får du så meget at tænke på, at hovedet koger og holder resten af kroppen varm!



Du skal ikke være flov over din cykel!

Eller dit tøj.

Det gælder hvad enten det er for lidt eller for meget rigtigt-cykel-grej.


Når du kører hjem fra forretningen med din skinnende nye fuldtaffjedrede cykel med håndbyggede hjul, og dit nye cykeltøj, så glæder du dig helt sikkert til at få det brugt.

Og når du så står ude i skoven og ser de andres skrammede og let snavsede gear, synes du nok, du fremstår som HELT ny, hvor dit grej ikke engang har været brugt.

Men alle skal jo altså starte et sted!


Du må gerne køre på en fuldtaffejdret cykel som nybegynder, du må gerne have det nyeste Goretex-cykeltøj, du må gerne have de seje briller og den fede hjelm.

Og på præcis samme måde må du gerne køre på den cykel, du har købt i supermarkedet, iklædt det tøj, du nu synes passer til at køre i. Også selvom det bare er løbetøj eller andet almindeligt træningstøj.


Hvis du vil, må du også gerne køre med skærme. Og pedaler, der ikke siger klik. Og have reflekser på din cykel. Og ikke mindst en ringeklokke!


Så længe det ikke er din cykel, der forhindrer dig i at komme gennem det spor, du skal køre på, den ikke taber løsdele undervejs, og tøjet ikke vikler sig ind i bevægelige dele, så er alt sådan set tilladt.


Der er uskrevne regler for, hvilket tøj og hvilke cykler, man skal bruge hvor og hvornår; men der er også en uskreven regel, der siger "Ok, det er en nybegynder, så ved han/hun jo ikke bedre..."

Og når du så går fra nybegynder over begynder til rutineret, så udvikler du formentlig din egen stil, hvor du enten tilpasser du dig flokken eller giver en hatfuld for, hvad de synes. Eller en blanding.

Det plejer at ordne sig af sig selv.


Det ENESTE, der ikke er ok, er en støttefod, der vender fremad. Den er farlig både for dig selv og ikke mindst for andre.



En MTB er ikke noget man har; det er noget, man kører!



På kurset, så brug både øjne og ører...

Du vil få en masse ting at vide, og du skal ikke forvente at kunne huske det hele. Formålet med kurset er som oftest ikke, at du skal være mester, når det er overstået (ikke for begynderkurser, i hvert fald), men at du bliver bevidst om, hvilke aspekter der er inden for at køre MTB.


Der sker også en masse ting, du ikke får fortalt; men se efter, hvordan instruktøren/guiden sidder på cyklen, kommer over forhindringer, osv. Der er rigtig mange små detaljer, man som rutineret MTB-kører gør uden at tænke over det, men som alligevel er værdifuld viden.

Så positionen bag andre kan være et godt udgangspunkt for at lure mere teknik.




Når du har været afsted på dit kursus, så kør nogle gange, hvor du prøver tingene af – Og så noter dig hvilke ting, du gerne vil have mere undervisning i.


Hvis der er noget, du helt konkret ved, du har et problem med (f.eks. at køre opad over rødder på mere end 5 cm højde, at du stivner i kroppen, hvis du støder på blød bund, etc.), så efterspørg det direkte.

Der er ofte mere rutinerede kørere, der gerne vil give netop deres bud på, hvordan du skal løse problemerne.



Endelig skal det siges, at der er forskel på indlæringskurven, om du "blot" kører med mere rutinerede, eller om du får undervisning af en kompetent instruktør.


Den kompetente instruktør har et system af undervisningstrin og elementer, der skal læres i en bestemt rækkefølge for at optimere udbyttet og lære teknikkerne den rigtige vej rundt.

Der kan med andre ord bliver lært, så det batter.

Vi andre prøver at få system i det, vi (synes vi) kan, og så give det videre. Som oftest med en mindre rutine i pædagogik og undervisningsmetoder.


Som i andre sportsgrene er man lidt på Herrens mark med valg af instruktør... Man har jo netop ikke forudsætningerne for at bedømme, om vedkommende er kompetent eller ej.

Spørg dig for blandt andre, der har modtaget undervisning af instruktøren; kunne de mere, da de forlod kurset, end da de ankom? Eller fik de blot anvist, hvordan de skulle øve for at blive bedre, uden at de dog mærkede nogen fremgang?

En god instruktør er ofte kendetegnende ved, at eleverne ved, hvad de lærte (også selvom de lærte meget, de ikke var klar over). Og så anvender instruktøren ofte det eller de samme spor til at udføre undervisningen på, netop fordi der er en god blanding af tekniske elementer, der kan bruges i undervisningen.



Og for MTB-kørere på alle niveauer gælder det, at man kan lære meget ved at køre med én eller flere erfarne!

Noget af det, der fascinerer mig ved MTB, er, at færdighederne er praktisk taget uendelige -- Der er altid noget mere at lære og nogle både bedre og sjovere teknikker.



God fornøjelse derude.

Og husk, MTB er noget vi leger 😀




Indhold   |   Teknik   |   Udstyr   |   Spor og ruter   |   Turberetninger   |   Diverse




Ingen kommentarer:

Send en kommentar