Det er et emne, de færreste mountainbikere ofrer de mest strukturerede tanker, og går man ind på klubbernes hjemmesider, kan man se angivelser af kodekser, der næsten alle henviser til Naturstyrelsens hjemmeside.
De lyder i al deres enkelhed som følger:
[Opdatering: Reglerne er ændrede efterfølgende, bl.a. for at blive mere populær-korrekte. Lidt skuffende, at Naturstyrelsen f.eks. ikke har mod til at sige "Kør nu med ringeklokke"... ]
Alle mountainbikeruter i statsskovene er åbne 24 timer i døgnet.
Men husk disse otte enkle guidelines for MTB-kørsel i Naturstyrelsens skove:
- Sæt farten ned, når du møder andre skovgæster.
- Gør roligt og venligt opmærksom på, at du gerne vil forbi.
- Skræm ikke dyrene og værn om træer og planter.
- Undgå at køre på ridestier, skispor og de afmærkede vandreruter uden for skovvejene.
- Kør aldrig i skovbunden uden for de officielle MTB-spor.
- Kør ikke på fortidsminder - gravhøje, hulveje og stendiger m.fl.
- Smid ikke dit affald i skoven.
- Afpas altid din hastighed efter forholdene; færdselsloven gælder også i naturen.
Dem ser jeg lige lidt nærmere på...
1. Sæt farten ned, når du møder andre skovgæster
Og ind på én række, hvis det er en smallere sti eller skovvej.Det kan godt være, at de flinke andre skovgæster holder ind til siden; men derfor behøver man ikke køre kun 10 cm fra dem! Intimsfæren gælder altså også i skoven.
På den anden side: Når jeg er ude at løbe og kan se MTB'ere på vej ned ad en bakke, så træder jeg gerne HELT ind i skoven i stedet for blot i siden af sporet. Og virker det tiltrængt, så råber jeg tillige "Fri bane!" (Efter lige at have tjekket, at der ikke er andre bag mig!)
Og så må den gerne få fuld gas på cyklerne forbi mig.
Men at der er to spor på en skovsti betyder altså ikke, at der skal køre cykler i to rækker, heller ikke selvom fodgængerne er trådt til side.
Heller ikke selvom man er ved at blive KOM på et Strava-segment!
Når det så er sagt...
Kommer jeg kørende på min MTB, og du overhaler mig (hvilket der er meget stor sandsynlighed for!), så kom forbi i en fart!
I stedet for at køre helt op, så jeg opdager dig ved at dit forhjul rammer mit baghjul, så sig noget inden, host, nys, whatever, og sig "Kommer lige forbi" eller sådan noget. Jeg skal nok trække til den ene side og blive der, til du er forbi.
Hold den gode fart, så tager det blot få sekunder.
Og tilsvarende – Når (hvis) jeg er hurtigere end dig, forventer jeg også, at du udviser sportsånd nok til at blive overhalet.
Er det på nedkørsler, så følg blot den fastkørte linie, vi begge kan se helt tydeligt. Når jeg kommer forbi dig dér, har jeg accepteret, at jeg tager den over rødder og blød jord.
(På længere nedkørsler med plateauer er det så selvfølgelig god stil, at du lige dér holder til den ene side, så jeg har mulighed for at komme forbi ... Jeg har selv lige gjort det samme med vedkommende, der kom blæsende forbi mig, og som du observerede kom flyvende hen over hovedet på dig.)
2. Gør roligt og venligt opmærksom på, at du gerne vil forbi
Det følger jo meget naturligt med første punkt.
MTB'ere er ikke udstyret med en larmende motor, så vi er ret lydløse. Også med selv de mest højt-tikkende Swiss-nav. Fodgængere går i knasende grus, knækkende grene eller raslende blade, med vinden susende om ørerne. Måske i deres egne tanker. De kan ikke lige høre os...
Det samme gælder hesteryttere. Der er et hav af andre lyde til at fylde opfattelsesevnen ud, så et par cykler er der bare ikke plads til.
Jeg spurgte en hesterytter om, hvordan det er at blive overhalet af en cykel, og svaret var meget éntydigt:
Noget af det værst er at møde cyklister, for vi larmer meget lidt, og vi er der LIGE pludselig!
Ved pludselig lyde og bevægelser tænker hesten med det samme FLYGT!!!
Sig noget i god tid, så hesten kan høre, du bare er et menneske... Kommunikér med rytteren, så hesten også ved, at du er noget, der gerne må høre til i omgivelserne.
Mange har stadig ikke sat en ringklokke på cyklen, og så råber de til hinanden. Ofte et "FORFRA!!!" til dem, man kører med.
At det så kan opfattes som et "GRRAAAFRAAA!!!" af de stakkels fodgængere, er det ikke alle, der tænker over!
En ringklokke kan opfattes af både fodgængere og medcyklister. En ringen fra ham, der kører foran fortæller i hvert fald mig, at vi nok møder andre trafikanter på sporet lige om lidt.
Nogle synes så omvendt, at det da er en frygtelig larm med de ringklokker!
Ringklokken skal selvfølgelig heller ikke fyres af lige i nakken af den uønskede mobile forhindring.
Men hvordan er det så bedst at give signal?
Er det at komme stille hen i gå-tempo, og så forholdsvist tæt på sige noget i retning af "Jeg kommer lige højre om", råbe til med-kørerne eller ringe med klokken?
Jeg har snakket med forskellige folk, jeg har mødt på sporet, med/uden rygsæk, med/uden barnevogne, børn, hunde, heste, etc...
Resultatet af den snak er, at den bedste måde at signalere på, er et klemt med klokken i god tid, så de lige kan nå at vende sig om, tage et kig og derefter gå til siden uden at skulle flygte for livet.
Og så husk, at ét af de mest basale behov for mennesker, er anerkendelse. Så giv et nik, et smil eller tilsvarende, bare lige så dem, du passerer, kan se, du har set dem. Det bevarer ofte det gode humør på begge sider.
3. Skræm ikke dyrene og værn om træer og planter
Det her råd burde efter min mening så snarere være omvendt!Ét er, at en due flyver lige ud i bærret af mig; men når en musvåge gør det samme, så bliver den altså lige nærgående nok!
Jeg har i øvrigt flere gange på skovveje været ude for, at en musvåge er fløjet i langsom zigzag foran mig. Den har helt sikkert satset på, at jeg netop har skræmt nogle andre smådyr op.
Og med hensyn til planter, så værner de på ingen måde om mig! Tværtimod har både brændenælder og brombærbuskes tornes liv fået mening ved min passage!
Ser man lige bort fra de enkeltstående ondsindede kreaturer og bevoksninger, så er der jo selvfølgelig noget om det ... Alle ved jo (inderst inde), at det ikke er god stil at pløje igennem skovbunden, hvor der ikke er spor, og ræveunger skal da heller ikke jagtes på cykel. (Note to self: Heller ikke, når de kommer ud mellem sivene med spredte mellemrum og helt tydeligt gerne vil lege.)
Men det gælder også i det små: Når man kommer kørende hen mod et mudderhul og ikke vil sjaskes til, så får cyklen ofte et sving udenom. Og kan man lige skære et par sekunder af sin tid, så bliver det store sving lavet om til et Strava-cut.
Det er "små" belastninger af planter, der ret hurtigt sætter varige spor.
Så følg sporet! Hvis du ikke vil mudres til, så sæt skærme på din cykel. Du kan alligevel ikke være hard-core no-weight rytter samtidig med at du er bange for vand og mudder.
Slanger sporet sig gennem landskaber, hvor det stakkels rådyr fortvivlet render fra side til side, fordi det ikke kan finde ud af, hvordan det slipper væk fra dig, så stands lige op og giv det tid til at reagere.
4. Undgå at køre på ridestier, skispor og de afmærkede vandreruter uden for skovvejene
Ridestier... Hm, heste kan selv sørge for udmærkede chikaner. Sådan en gang hesteoptrukne spor er som oftest for folk med full-suspension på cyklen!Man kan argumentere for, at ridestierne flere faktisk et bedre bud at køre på, end vandrestierne – Med gensidig hensyntagen og ydmyghed over ens egen adfærd, så er min oplevelse faktisk, at hesteryttere og cykelryttere har mere til fælles med hinanden, end MTB'ere og barnevogne. Men det kræver god oversigt og hensyntagen til hestene. Samt langsom kørsel rundt alle steder, hvor oversigtsforholdene ikke er så gode. Hvor mange MTB'ere kan lige skrive under på dét?
Det er derfor, dedikerede MTB-stier er så gode. Det holder os adskilt.
Skispor? Så har man nok de brede dæk på!
Men den er nu go' nok – Et sæt MTB-spor, der skærer skisporet i en flad vinkel, er nu ikke spor sjove at rende i som skiløber.
Afmærkede vandrestier uden for skovejene ... jeg tolker den som at hvis der er både MTB-sti og vandresti, så kører vi på MTB-stien og lader ikke vandrestien være en afveksling.
Ofte er de afmærkede vandrestier en del af den afmærkede MTB-rute, og så skal vi naturligvis i endnu højere grad være opmærksomme på fodgængere.
Rådet burde måske i stedet hedde "Jagt ikke personlige eller Strava-rekorder på ridestier mv."...
Det er herligt at køre afsted på sin cykel.
Men det er bare en cykel – Sjældent et spørgsmål om liv og død. Så kommer du frem til flere mennesker, er det nogle gange den rigtige løsning simpelthen at stå af og trække forbi.
Ganske i tråd med det første råd, "Sæt farten ned, når du møder andre skovgæster".
For der bliver godt nok trukket mange spor rundt om i landet! (I sagens natur af folk, der jo så ikke overholder ovennævnte regel).
Vores MTB-ruter kommer jo ikke lige pludselig ud af den blå luft; der ligger et enormt arbejde forud for afmærkningen med de røde pæle.
Men mon ikke de fleste kan blive enige om, at de nye spor skal trækkes af folk, der kender området og ikke mindst skovfogeden godt, så han lige har mulighed for at sige "Ved I hvad, venner, nu skal vi lige have begrænset fræseriet i område J, for det slider gevaldigt. Ovre i nåleskoven, derimod, må I gerne lege rundt."
Det er de store linier... Men rådet gælder også i det små!
Eller sagt på en anden måde: Kør dog gennem de vandpytter!
Omkring våde steder ser man spor blive bredere og bredere, fordi vand og mudder jo strinter i ansigtet og op ad ryggen.
Jeg kan ikke rigtig greje logikken i det ... Når man nu kører "rigtig" mountainbike uden skærme, fordi mudder er en del af fornøjelsen, hvorfor så køre udenom det våde?
Og de kære Strava-cuts – En genvej, der er skåret for at opnå hurtigere tid på Strava-segmentet ...
Et godt sving omkring et træ, inden sporet går tilbage igen, eller en genvej her, dér og alle vegne ... Et resultat af dueller, ræs, jagt på rekorder og/eller bedre tider ... Alt sammen lavet med enten ideen om, at lige mit spor betyder ikke noget, eller "her har alle de andre alligevel kørt".
Hvis du vil stikke makkerens tid med 1 sekund, så kør hurtigere – Lad være med at skyde en genvej.
Tror du ikke på, at MTB slider så meget igen, så læg lige turen omkring Hareskovene. Dér kan du se nedslidte og opkørte spor som følge af MTB-kørere i stort antal.
Men mange ser fede op- og nedkørsler, hvor de hellere burde se et historisk bygværk, der er 2200 år gammelt!
Lokalt er her kommet forbud mod at køre på digerne ved fjorden. Fine skilte og det hele.
Alligevel kan man stå i en samtale med en ekspedient i en lokal sportsforretning og høre ham sige ordene "Meeen jeg kører der nu alligevel"!
Sikke et glimrende signal at sende ud til kunderne! Klaphat.
Jeg kan undre mig over, at dette råd er nødvendigt at have på listen.
Men samtidig kan jeg konstatere, at det er yderst relevant at minde folk om!
Sørgeligt.
"Jeg kan undre mig over, at dette råd er nødvendigt at have på listen.
Men samtidig kan jeg konstatere, at det er yderst relevant at minde folk om!
Sørgeligt."
Selvfølgelig ligger der meget affald, der ikke er smidt af MTB'ere. Øldåser (i stort antal), plasticsække, tagplader og knallertstel er næppe efterladenskaber efter en cykeltur; men pakninger fra energigeler må nok tilskrives cyklister ... Og de er endda så nemme at have med hele vejen hjem! Det er ikke meget, de fylder i lommen på trøjen.
Nu har jeg sædvanligvis ikke selv lommer i min trøje, og det er heller ikke altid lige belejligt at standse op og putte papiret fra energibaren tilbage i rygsækken... Så jeg stopper papiret ned i oversiden af cykelhandsken!
Rådet burde måske i stedet hedde "Jagt ikke personlige eller Strava-rekorder på ridestier mv."...
Det er herligt at køre afsted på sin cykel.
Men det er bare en cykel – Sjældent et spørgsmål om liv og død. Så kommer du frem til flere mennesker, er det nogle gange den rigtige løsning simpelthen at stå af og trække forbi.
Ganske i tråd med det første råd, "Sæt farten ned, når du møder andre skovgæster".
5. Kør aldrig i skovbunden uden for de officielle MTB-spor
Uha, det er nok én af de regler, hvor man næsten tør tilføje "Man skal aldrig sige aldrig"...For der bliver godt nok trukket mange spor rundt om i landet! (I sagens natur af folk, der jo så ikke overholder ovennævnte regel).
Vores MTB-ruter kommer jo ikke lige pludselig ud af den blå luft; der ligger et enormt arbejde forud for afmærkningen med de røde pæle.
Men mon ikke de fleste kan blive enige om, at de nye spor skal trækkes af folk, der kender området og ikke mindst skovfogeden godt, så han lige har mulighed for at sige "Ved I hvad, venner, nu skal vi lige have begrænset fræseriet i område J, for det slider gevaldigt. Ovre i nåleskoven, derimod, må I gerne lege rundt."
Det er de store linier... Men rådet gælder også i det små!
Eller sagt på en anden måde: Kør dog gennem de vandpytter!
Omkring våde steder ser man spor blive bredere og bredere, fordi vand og mudder jo strinter i ansigtet og op ad ryggen.
Jeg kan ikke rigtig greje logikken i det ... Når man nu kører "rigtig" mountainbike uden skærme, fordi mudder er en del af fornøjelsen, hvorfor så køre udenom det våde?
Og de kære Strava-cuts – En genvej, der er skåret for at opnå hurtigere tid på Strava-segmentet ...
Et godt sving omkring et træ, inden sporet går tilbage igen, eller en genvej her, dér og alle vegne ... Et resultat af dueller, ræs, jagt på rekorder og/eller bedre tider ... Alt sammen lavet med enten ideen om, at lige mit spor betyder ikke noget, eller "her har alle de andre alligevel kørt".
Hvis du vil stikke makkerens tid med 1 sekund, så kør hurtigere – Lad være med at skyde en genvej.
Tror du ikke på, at MTB slider så meget igen, så læg lige turen omkring Hareskovene. Dér kan du se nedslidte og opkørte spor som følge af MTB-kørere i stort antal.
6. Kør ikke på fortidsminder - gravhøje, hulveje og stendiger m.fl.
Burde næsten sige sig selv i eksorbitant åbenlys grad!Men mange ser fede op- og nedkørsler, hvor de hellere burde se et historisk bygværk, der er 2200 år gammelt!
Lokalt er her kommet forbud mod at køre på digerne ved fjorden. Fine skilte og det hele.
Alligevel kan man stå i en samtale med en ekspedient i en lokal sportsforretning og høre ham sige ordene "Meeen jeg kører der nu alligevel"!
Sikke et glimrende signal at sende ud til kunderne! Klaphat.
Jeg kan undre mig over, at dette råd er nødvendigt at have på listen.
Men samtidig kan jeg konstatere, at det er yderst relevant at minde folk om!
Sørgeligt.
7. Smid ikke dit affald i skoven
For nu at citere mig selv:"Jeg kan undre mig over, at dette råd er nødvendigt at have på listen.
Men samtidig kan jeg konstatere, at det er yderst relevant at minde folk om!
Sørgeligt."
Selvfølgelig ligger der meget affald, der ikke er smidt af MTB'ere. Øldåser (i stort antal), plasticsække, tagplader og knallertstel er næppe efterladenskaber efter en cykeltur; men pakninger fra energigeler må nok tilskrives cyklister ... Og de er endda så nemme at have med hele vejen hjem! Det er ikke meget, de fylder i lommen på trøjen.
Nu har jeg sædvanligvis ikke selv lommer i min trøje, og det er heller ikke altid lige belejligt at standse op og putte papiret fra energibaren tilbage i rygsækken... Så jeg stopper papiret ned i oversiden af cykelhandsken!
Dér ligger det fint og ugenerende til næste gang, jeg alligevel holder stille.
Ofte til jeg tager handsken af, fordi jeg har glemt det igen.
Og hvad er dog det med cykelslanger?!
Hvem har i tidernes morgen fundet på, at man skal tage sin hullede cykelslange og binde omkring et træ? Eller for den sags skyld bare smide i skovbunden?
Der findes jo ikke skyggen af god forklaring på den opførsel!
Tag den dog med dig, for hulan da!
Det gælder også ved en lapning (selvom det ikke forekommer så ofte som slangeskift) – Papiret og stanniolen på bagsiden af lappen skal også med hjem.
En ekstra finesse:
Man mister ikke sin hjulrefleks i skoven; man smider noget affald!
De rigtige reflekser at bruge er dem, der fæster til egerne med beslag i enderne af refleksen. Det er ikke dem, der sidder fast i midten og så lige klemmes på plads mellem egerne.
Man kan også vælge helt at køre uden refleks; men så kommer man i karambolage med sidste punkt:
Undskyldningen med, at en MTB er et træningsredskab, at man er licensrytter, at man kører i klub, at éns bedstefar blev bortført af rumvæsener – Det er alt sammen ævl!
Hvorvidt, politiet praktiserer kontrol af overholdelsen af færdselsloven, er en helt anden snak.
Men faktum er, at færdselsloven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
Så er det hele også med ... Cyklister, fodgængere, løbere, heste.
Og hvad er dog det med cykelslanger?!
Hvem har i tidernes morgen fundet på, at man skal tage sin hullede cykelslange og binde omkring et træ? Eller for den sags skyld bare smide i skovbunden?
Der findes jo ikke skyggen af god forklaring på den opførsel!
Tag den dog med dig, for hulan da!
Det gælder også ved en lapning (selvom det ikke forekommer så ofte som slangeskift) – Papiret og stanniolen på bagsiden af lappen skal også med hjem.
En ekstra finesse:
Man mister ikke sin hjulrefleks i skoven; man smider noget affald!
De rigtige reflekser at bruge er dem, der fæster til egerne med beslag i enderne af refleksen. Det er ikke dem, der sidder fast i midten og så lige klemmes på plads mellem egerne.
Man kan også vælge helt at køre uden refleks; men så kommer man i karambolage med sidste punkt:
8. Afpas altid din hastighed efter forholdene; færdselsloven gælder også i naturen
For nu straks at fortsætte fra forrige punkt, så indebærer det jo også korrekte reflekser iht. færdselsloven.Undskyldningen med, at en MTB er et træningsredskab, at man er licensrytter, at man kører i klub, at éns bedstefar blev bortført af rumvæsener – Det er alt sammen ævl!
Hvorvidt, politiet praktiserer kontrol af overholdelsen af færdselsloven, er en helt anden snak.
Men faktum er, at færdselsloven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
Så er det hele også med ... Cyklister, fodgængere, løbere, heste.
Vel at mærke hvor disse altså kan komme til på lovlig vis.
Med andre ord gælder den ikke i private skovområder, hvor der tydeligt er markeret, at der udelukkende er adgang for medlemmer af f.eks. en bestemt klub. Den gælder heller ikke til løb, der foregår på en rute, som er afspærret for anden trafik.
At afpasse hastigheden efter forholdene hænger direkte sammen med råd nr. 1, så den er jo sådan set kommenteret. Måske lige med den tilføjelse, at det er ikke nok at køre langsomt forbi andre skovgæster; nedbremsningen må også gerne kunne foretages kontrolleret og ikke-skræmmende.
På snart sagt alle klubbers hjemmesider, hvor der er angivet et MTB-kodeks, kan man læse, at det med færdselsloven så betyder noget med højrevigepligt.
Og det gør det naturligvis.
Men efter min mening, er der nogle flere (mere) relevante dele af loven at fremhæve!
Allerhøjest på listen ville jeg placere den vigtigste paragraf i færdselsloven, §3. Også kaldet "færdselslovens grundregel".
(Underligt nok lader det til at være én at de paragraffer, færrest mennesker kender...)
Den hedder:
"Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen."
Eller som min gamle gymnasierektor yndede at udtrykke det:
"Vis hensyn"
Og som én af mine kolleger har udtrykt det:
"En vis ydmyghed på sporet, uanset hvor sej man er, gør det hele nemmere."
(Så er det vist også formuleret, så alle burde kunne fange det!)
Det ville jeg fremhæve, frem for lige højrevigepligt.
Jeg kan i skrivende stund ikke mindes nogen steder, jeg har kørt på spor, hvor reglen om højrevigepligt gælder ... Alle steder, hvor sporet går ud på en grusvej, har vi jo ubetinget vigepligt.
At afpasse hastigheden efter forholdene hænger direkte sammen med råd nr. 1, så den er jo sådan set kommenteret. Måske lige med den tilføjelse, at det er ikke nok at køre langsomt forbi andre skovgæster; nedbremsningen må også gerne kunne foretages kontrolleret og ikke-skræmmende.
På snart sagt alle klubbers hjemmesider, hvor der er angivet et MTB-kodeks, kan man læse, at det med færdselsloven så betyder noget med højrevigepligt.
Og det gør det naturligvis.
Men efter min mening, er der nogle flere (mere) relevante dele af loven at fremhæve!
Allerhøjest på listen ville jeg placere den vigtigste paragraf i færdselsloven, §3. Også kaldet "færdselslovens grundregel".
(Underligt nok lader det til at være én at de paragraffer, færrest mennesker kender...)
Den hedder:
"Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen."
Eller som min gamle gymnasierektor yndede at udtrykke det:
"Vis hensyn"
Og som én af mine kolleger har udtrykt det:
"En vis ydmyghed på sporet, uanset hvor sej man er, gør det hele nemmere."
(Så er det vist også formuleret, så alle burde kunne fange det!)
Det ville jeg fremhæve, frem for lige højrevigepligt.
Jeg kan i skrivende stund ikke mindes nogen steder, jeg har kørt på spor, hvor reglen om højrevigepligt gælder ... Alle steder, hvor sporet går ud på en grusvej, har vi jo ubetinget vigepligt.
Så det er på grusveje, der krydser andre grusveje, den er aktuel. det er her, vi holder tilbage for dem fra højre og udviser agtpågivenhed for dem fra venstre.
[Opdatering: Der er flere steder mtb-spor, som krydser eller fletter sammen. Her gælder højrevigpligten.]
Hvad vi naturligvis gør(!); men jeg mener alligevel, at reglen om, at man skal huske, man ikke er det eneste menneske på denne jord, er den vigtigste, og den flest trænger til at blive mindet om!
Lad os se på, hvad der så ellers er af spændende passager i færdselsloven og bekendtgørelsen ...
Det er ikke alle regler, der bliver overholdt lige meget af de MTB'ere,.
Hvad vi naturligvis gør(!); men jeg mener alligevel, at reglen om, at man skal huske, man ikke er det eneste menneske på denne jord, er den vigtigste, og den flest trænger til at blive mindet om!
Lad os se på, hvad der så ellers er af spændende passager i færdselsloven og bekendtgørelsen ...
- Der skal være ringeklokke på cyklen
- Der skal også være gule reflekser på egerne eller hvide reflekterende dæksider, hvid refleks forud og rød refleks bagud. Mindst to gule reflekser, der bevæger sig når cyklen kører, synlige bagud
- Reflekserne skal bære godkendelsesmærker
- Lys på cyklen i lygtetændingstiden... Fastmonteret på cyklen, som kan ses til siderne også
- Man skal give signal, når man drejer
- Man må max. køre to og to ved siden af hinanden, og kun hvis pladsforholdene tillader det
- Begge fødder på pedalerne og mindst én hånd på styret
- Mærkværdigt nok er der ikke krav om hjelm
Det er ikke alle regler, der bliver overholdt lige meget af de MTB'ere,.
Men der er så også forskel på, hvor kraftigt man kan opfordre andre til ikke at overholde færdselsloven:
Jeg stod på et tidspunkt ved en intro-kørsel i en klub i en nærliggende større by med et temmelig befærdet skovareal. Og blandt alle de kloge ord, guiden gav os, var han også lige en tur omkring reflekser ... De havde ifølge ham INTET at gøre på en MTB! Vi blev beordret af med dem, for det var dårlig stil. Han kunne dog godt gå med til, at nogle havde ringeklokke på; men normalt så råbte man altså bare. (De tydelige ordrer havde effekt på nogle, men ikke på alle.)
Under samme seance, uden at vi havde været på cyklerne i mellemtiden, præsterede han så også at råbe gevaldigt at nogle helt andre, der kom kørende – Den ene havde nemlig ikke cykelhjelm på! Og selvom det uden al tvivl er en overmåde god ide at beskytte hovedet, så er det altså ikke et lovkrav. Og tilmed at stå og råbe "I kommer ikke forbi her, når ikke I har hjelm på!" er måske lige at gå lidt til yderligheder.
Han fastholdt dog ikke sin selv-tildelte rolle som menneskeligt bolværk mod selvforskyldt skade, da de alligevel kørte forbi ... De så heller ikke ud som om, hans kommandoer gjorde synderligt indtryk.
Det havde måske været smartere at gemme vægtoptimeringsinstruktionen til helt nye MTB'ere, til disse var klar til at køre mere seriøse løb. Måske knytte en kommentar til, at ikke alle reflekser er egnede på sporet, da nogle falder nemmere af end andre. Og så pege lidt på, hvad andre har valgt af løsninger...
Folk med selvdefinerede love på tværs af samfundet og tilhørende krav om, at andre skal overholde disse specifikke bestemmelser, bliver ellers i almindelig forbundet med anden slags tekstil for rygmærkerne end lige stram lycra...
Dårlig stil.
Omkring formuleringen "...således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres..." hører der også en ekstra finesse:
Det er irriterende, træls, øv, forbistret og ikke en del af planen, at man punkterer, at kæden springer eller GPS'en falder af.
Lige i det øjeblik er det ganske naturligt det, der fylder mest i éns verden.
Men ham eller hende, der kommer kørende på sporet bag dig, har næppe den større andel eller interesse i din punktering, så træk ind til siden!
Jeg vil sige, at med de tilfælde af andres punkteringer, jeg har oplevet, har det været en hit-rate på næsten 100% på, at folk har vendt deres cykel på hovedet midt på sporet! (To undtagelser, for nu at være helt præcis.)
Samtidig skal det så også siges, at der har været en hit-rate på de samme 100% for at folk har flyttet sig, når jeg lige har givet et klemt med klokken.
Træk ind, både for din og andres sikkerheds og geners skyld. Så kan du også koncentrere dig fuldt og helt om mekanikerarbejdet.
Det gælder i øvrigt også, når man mødes omkring f.eks. en vandpost (eller tidligere omtalte belæring ved en introduktion, der foregik på en lille bakketop). Der kan godt komme andre på MTB, der ikke er en del af det pågældende selskab. De har sådan set en vis berettiget forventning om at kunne køre på MTB-sporet.
Gør plads til dem.
Vis hensyn, når du er derude.
Og at man lige tænker på, at MTB, det er noget vi leger!
Mange klubber henviser som sagt til Naturstyrelsens ganske udmærkede råd om MTB-kodeks på deres hjemmesider – Måske en klubaften, hvor man også lige får sat på plads, hvad det betyder i praksis, kunne være en god ide?
Slutteligt skulle jeg nok lige indskyde, at jeg ikke har noget imod Strava!
Ligesom skydevåben, alkohol og Facebook er det en ganske udmærket opfindelse – Det er brugen, der kan være problemet, ikke fænomenet i sig selv.
Jeg stod på et tidspunkt ved en intro-kørsel i en klub i en nærliggende større by med et temmelig befærdet skovareal. Og blandt alle de kloge ord, guiden gav os, var han også lige en tur omkring reflekser ... De havde ifølge ham INTET at gøre på en MTB! Vi blev beordret af med dem, for det var dårlig stil. Han kunne dog godt gå med til, at nogle havde ringeklokke på; men normalt så råbte man altså bare. (De tydelige ordrer havde effekt på nogle, men ikke på alle.)
Under samme seance, uden at vi havde været på cyklerne i mellemtiden, præsterede han så også at råbe gevaldigt at nogle helt andre, der kom kørende – Den ene havde nemlig ikke cykelhjelm på! Og selvom det uden al tvivl er en overmåde god ide at beskytte hovedet, så er det altså ikke et lovkrav. Og tilmed at stå og råbe "I kommer ikke forbi her, når ikke I har hjelm på!" er måske lige at gå lidt til yderligheder.
Han fastholdt dog ikke sin selv-tildelte rolle som menneskeligt bolværk mod selvforskyldt skade, da de alligevel kørte forbi ... De så heller ikke ud som om, hans kommandoer gjorde synderligt indtryk.
Det havde måske været smartere at gemme vægtoptimeringsinstruktionen til helt nye MTB'ere, til disse var klar til at køre mere seriøse løb. Måske knytte en kommentar til, at ikke alle reflekser er egnede på sporet, da nogle falder nemmere af end andre. Og så pege lidt på, hvad andre har valgt af løsninger...
Folk med selvdefinerede love på tværs af samfundet og tilhørende krav om, at andre skal overholde disse specifikke bestemmelser, bliver ellers i almindelig forbundet med anden slags tekstil for rygmærkerne end lige stram lycra...
Dårlig stil.
Omkring formuleringen "...således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres..." hører der også en ekstra finesse:
Det er irriterende, træls, øv, forbistret og ikke en del af planen, at man punkterer, at kæden springer eller GPS'en falder af.
Lige i det øjeblik er det ganske naturligt det, der fylder mest i éns verden.
Men ham eller hende, der kommer kørende på sporet bag dig, har næppe den større andel eller interesse i din punktering, så træk ind til siden!
Jeg vil sige, at med de tilfælde af andres punkteringer, jeg har oplevet, har det været en hit-rate på næsten 100% på, at folk har vendt deres cykel på hovedet midt på sporet! (To undtagelser, for nu at være helt præcis.)
Samtidig skal det så også siges, at der har været en hit-rate på de samme 100% for at folk har flyttet sig, når jeg lige har givet et klemt med klokken.
Træk ind, både for din og andres sikkerheds og geners skyld. Så kan du også koncentrere dig fuldt og helt om mekanikerarbejdet.
Det gælder i øvrigt også, når man mødes omkring f.eks. en vandpost (eller tidligere omtalte belæring ved en introduktion, der foregik på en lille bakketop). Der kan godt komme andre på MTB, der ikke er en del af det pågældende selskab. De har sådan set en vis berettiget forventning om at kunne køre på MTB-sporet.
Gør plads til dem.
Vis hensyn, når du er derude.
Det var så min fortolkning
Ovenstående er ikke for at prædike, at man bør sove dårligt om natten, hvis ikke man overholder love og bestemmelser til punkt og prikke (jeg har pudset min glorie og lagt den tilbage bagerst i den skuffe, jeg plejer at have den i ... Langt væk fra verdenens fortrædeligheder); men jeg vil da gerne opfordre til, at man træffer et bevidst valg om kørsel, adfærd og sikkerhed.Og at man lige tænker på, at MTB, det er noget vi leger!
Mange klubber henviser som sagt til Naturstyrelsens ganske udmærkede råd om MTB-kodeks på deres hjemmesider – Måske en klubaften, hvor man også lige får sat på plads, hvad det betyder i praksis, kunne være en god ide?
Slutteligt skulle jeg nok lige indskyde, at jeg ikke har noget imod Strava!
Ligesom skydevåben, alkohol og Facebook er det en ganske udmærket opfindelse – Det er brugen, der kan være problemet, ikke fænomenet i sig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar