Så skal jeg lige love for, at jeg var tæt på at stikke Jason Richardsons pedalspinspræstation på 255 omgange i minuttet!
Jeg var her.
Det var min cykel også.
Men kæden lå nogle meter bagude.
Så alle teorier om, at en kæde der ikke viser tegn på slid (hverken ved visuel inspektion eller en kontrol med kædemåleren), ikke springer -- Den gælder ikke.
Ikke for min kæde, i hvert fald.
Men det var heldigvis ikke det store praktiske problem; jeg var i hyggeligt selskab med et par kammerater, der som det første spurgte, om jeg havde hvad jeg skulle bruge. Derefter afventede de bare reparationen helt uden trippen. Ikke noget stress dér.
Især fordi jeg havde det nødvendige værktøj og de rigtige reservedele med.
Så kunne turen fortsætte ufortrødent. (En særdeles hyggelig og udbytterig tur, i øvrigt.)
Jeg kom jo selvfølgelig til at tænke på de gange, hvor jeg har snakket med andre om, hvor meget det er nødvendigt at slæbe med. Og hvad der er sandsynligt, der kan ske. Hvor blandt andet en sprunget kæde er blevet nævnt som praktisk taget ikke-eksisterende.
Det er naturligvis en afvejning af risiko mod konsekvens mod ekstra vægt. Og hvor selvhjulpen man vil være. Plus om man kan bruge værktøjet.
(På den anden side lærer man aldrig at bruge det, hvis ikke man prøver...)
Der er ingen grund til at slæbe overlevelsesdragt og spritkomfuret med på en tur på et spor, der ligger lige i baghaven; på den anden side er det nok lige optimistisk nok at nøjes med en ekstra banan på et spor, der går tværs hen over det indre Island.
Mine overvejelser omkring valg af mængden af grej, afhængig af turens længde og afstand hjemmefra, er beskrevet her:
Absolut primære
Dette grej har jeg altid med.Uanset hvor stille og rolig en tur, det end skal forestille, hvor hurtig en smuttur eller hvor meget i lokalområdet det er.
(Ok, hvis jeg bare lige er ude og teste indstilling af bremserne, øve noget i haven eller ude og trille med knægten på vejen, så er det kun hjelmen... Men til gengæld aldrig uden hjelm på MTB!)
- Hjelm
Af (forhåbentlig) åbenlyse årsager.
Den kan så vælges med forskellige udformninger, ventilationsmuligheder, støjdæmpning for vindsus, pasform, med og uden skygge, og så selvfølgelig i forskellige farver
- Handsker
Jeg bruger modeller med lange fingre, da de tager godt imod brændenælder, svirpende grene og spontant nærgående jordbundsforhold
- Briller
Et sted derude er der en gren, hvis eneste formål i tilværelsen er at ramme dit øje. Jeg er i hvert fald overbevist om, at der er mindst én, der har kig på mine... Og jeg har mødt den og dens tvillingebrødre flere gange! For ikke at tale om deres fætre, mudderpartiklerne og flyvende småsten fra fordækket.
Næsten altid klart glas i brillerne -- Så kan jeg se i halvmørket i skoven, og med skyggen på hjelmen har jeg ikke brug for solbriller
- Mobiltelefon
Pakket i vandtæt pose.
Med 112-app'en installeret, hvis telefonen har de egenskaber.
(Og et hint fra Henning Lassesen:
GPS-funktionen skal være aktiveret på telefonen, for at det virker. Den kan have meget svært ved at få ordentligt signal i en skov, så det er en god ide at tænde den, når man kører hjemmefra -- Så har den større chance for at holde signalet.)
- Pengepung med ID (kontaktoplysninger på og til dine pårørende) og et vist minimum af penge, så der er til en pludselig opstået kop kaffe, is, taxa eller lapning af dæk. Og til identifikation af dig, hvis du er gået i koma over de fantastiske oplevelser, en MTB-tur kan byde på.
Også pakket i vandtæt pose.
Absolut sekundære
En drikkedunk.Eller i stedet en drikkeblære med slange.
Jeg bruger som regel en drikkeblære i en rygsæk, da jeg bedst kan lide at have eventuelle lommer fri for ting. Også fordi de trøjer, jeg kører i, oftest ikke har lommer.
Drikkedunke har det også med at blive beskidte omkring tuden. Og når jeg kører på et dyrespor, hvor det ikke er alt det brune, der er mudder (for nu at bruge Tommys ord), så er det rart nok at slangen er nogenlunde beskyttet.
Men er det en relativ kort tur i nogenlunde tørt terræn, så er en drikkedunk lidt hurtigere at rigge til end en drikkeblære.
Bruger du drikkedunk, så anvend en "autoriseret" dunk. Der ligger rigtig mange ½-liters plasticflasker og roder rundt i vores skove -- de er faldet ud af flaskeholdere, hvor de alligevel ikke sad så godt fast, som ejermanden forventede.
Jeg har to størrelser rygsække, dedikeret MTB: Én der er købt i et udbredt supermarked for en pris på under 200 kr., og som jeg kan stoppe lidt udvalgt grej (2- 4 liters udstyrsrum, vil jeg skyde på) og en drikkeblære i -- Og så én der er bedre udstyret med rum og lommer til 18 liter grej og 3 liter drikkeblære.
De dækker mine behov.
Førstehjælpsgrej
Jo mere ondt det gør, når det går galt, jo federe er det, når det ikke gør...Uden at jeg vil påstå, at sår, buler og brækkede knogler er noget, man skal være stolt af, så er risikoen for skader til stede.
Udstyr til at lave de mest almindelige sammenlapninger af sig selv eller en makker, mener jeg hører hjemme i oppakningen. Og som alt andet, gør udstyret det ikke alene; tag førstehjælpskurser og brug hovedet.
Det vigtigste sikkerhedsudstyr sidder mellem ørerne.
- Plaster
For at mindske, at der kommer blod ud over det hele -- Og for at mindske mængden af snavs i såret. For slet ikke at tale om at holde sammen på sårkanterne.
Til sammenlapning, med andre ord
- Pincet
En splint, der ellers hurtigt kan tages ud, kan gøre forbasket ondt og tage fornøjelsen af en god tur
- Alu-tæppe
Ligger du uden at kunne røre dig, i ekstra uheldige tilfælde med en god mængde hudafskrabninger, hjælper det til at holde varmen. Og mindske risikoen for at gå i shock.
(Gælder også, hvis du sidder i nødtørftigt læ og er overrasket af århundredets regnvejr.)
- Gaze- eller elastikbind
Stramme op om en smertende arm eller tilsvarende...
Eller reparation af cyklen, hvis noget skal holdes sammen
- Trekantet armslynge
Størstedelen af semi-alvorlige skader i skoven er skulder/kraveben. Dér er sådan en fætter væsentligt bedre end selvlavede slynger af t-shirts eller lignende
(Meget vigtig pointe; tak til Henning Lassesen)
- Sportstape
Til at holde gazebindet sammen. Eller rygsækken. Eller plasteret. Eller to fingre... You name it.
Funktionen kan erstattes af gaffatape; men sportstape er nemmere at håndtere.
- Hovedpinepiller
Kan dæmpe smerterne, mens du humper hjem.
Lad dog være med at tage en overdosis.
- Evt. ulykkesrapport, med tilhørende blyant
Er gruppen nødt til at sende et par stykker afsted for at hente hjælp, kan det være en fordel med en nedskreven rapport, så risikoen for misforståelser i kommunikationen gøres mindre.
Eksempel på en rapport (som er hjemmehørende på denne side)
- Alt sammen pakket vandtæt, evt. i separat førstehjælpspakke
Så kan den ligge i bunden af rygsækken.
Hvis du har det i lommerne i trøjen, kan det nok med fordel deles lidt op -- Stadig alt sammen i vandtætte pakninger
Endelig en praktisk bemærkning fra Michael Freundt: Brug makkerens eget førstehjælpsgrej til at lappe vedkommende sammen med... Det kan være, du selv skal bruge dit eget senere!
Lappegrej, kædeled og kniv
Jeg har som regel altid lappegrej med.Det er set lidt for mange gange, at den nye slange alligevel var hullet, og man kan jo være udsat for mere end én punktering.
Desuden er kassen god til at have nogle andre småting i.
- Lapper og lim ('solution', som lim hedder på lappisk...)
Et alternativ er selvklæbende lapper; jeg har bare ikke været så heldig med dem, jeg har prøvet, så jeg holder mig stadig til limen
- Rasp el. sandpapir
Så limen hæfter. Hører med i en pakke, når du køber den
- Quick-link
Som regel 2 stk.
Langt den nemmeste måde at samle en sprunget kæde på igen. (Forinden skal du dog lige have gang i din kædespringer for at fjerne de beskadigede led.)
Quick-linket skal passe til den kæde, du kører med (f.eks. en 10sp). Du kan godt køre med en 9sp på en 10 sp-kæde; men den vil gå mod kanterne i kassetten
- Kniv
Fortrinligt stykke universalværktøj. En skarp kniv klarer alt fra kapning af strips, over bortbarbering af skovflåter til deling af kager.
Og den behøver ikke engang være ret stor. Men hold den skarp
- Kædekrog
Lavet af en gammel eger, der er kappet og bukket i begge ender.
I grunden et levn fra anvendelsen af pins til at samle en kæde med -- Så kan den holde kæden sammen, mens man i ro og mag skruer pin'en i.
Med quick-link er det ikke nødvendigt; men jeg har den stadig i kassen, da den dels hverken fylder eller vejer væsentligt, og dels er et godt stykke rod-ét-eller-andet-ud/hold-fast-her-værktøj.
- Plastickasse til det hele
For mig virker kassen fra et sæt lappegrejer købt i nærmeste supermarked fortrinligt.
Normale indhold i rygsækken
De tidligere nævnte ting indgår i det sortiment, jeg normalt slæber rundt på i rygsækken.Som sagt bruger jeg gerne rygsæk, og jeg er tilbøjelig til bare at lade tingene ligge i den. Der kunne nok godt vægtoptimeres fra tur til tur; men dels tager jeg det som ekstra træning, dels skal det nok lige passe, at dén ene ting, jeg så lod blive hjemme, vil jeg lige præcis komme til at mangle!
Og ikke mindst: Jeg har simpelthen vænnet mig til, at den rygsæk bare sidder der og vejer det, den gør.
- Ekstra slange
(Med mindre du kører tubeless.)
Skal naturligvis passe til dine hjul! Men en 26"-slange kan godt mokkes omkring en 29" fælg. Nogle 29'er-ryttere, har jeg dog set, hellere vil gå, end de vil have en 26"-slange på deres fælg :)
Og når du skifter slange: Tag den hullede slange med dig!
Jeg ved ikke helt, hvorfor det er nødvendigt at skrive det; men jeg ser jævnligt brugte slanger ligge rundt omkring (ok, de kan være tabt) eller bundet om et træ (nu tvivler jeg stærkt på, at de er tabt ved et uheld).
Kører du tubeless, så er en ekstra slange alligevel en god ide. (Eller bare "slange", må det være... Den er jo ikke "ekstra". Nå. Videre...)
Er du først helt flad på et tubeless set-up, er der ikke mere at gøre med dét arrangement. Det kræver rigtig meget luft at pumpe dækket tilstrækkeligt op, til at det hopper ud på plads og holder tæt. Og det kan normalt ikke klares med en minipumpe eller en CO2-inflator.
En slange er den eneste reelle vej frem.
(Og herfra en stor tak til Jess Robert for det gode input!)
- Minipumpe
Der skal jo luft i skidtet igen, ellers kan det være lige meget.
De fleste pumper har studser til både Presta- og Schreaderventiler; men tjek lige hvilken studs, der er til hvilken ventil. Og at den passer til dine slanger (også reserveslangen!)
Et manometer kan være en fordel; men ellers kan du omtrentligt mærke dig frem -- Se hvor meget du kan presse dækket med tommelfingeren inden du får brug for at pumpe et dæk op.
- Dækjern
Om 2 eller 3 dækjern er nødvendige, er et spørgsmål om øvelse.
Jeg bruger dem kun, hvis min køremakker har kanttrådsdæk, for foldedæk kan som regel tages af og sættes på uden brug af dækjern.
- Førstehjælpsgrej
Som tidligere beskrevet.
Hvis du kører med mig, og jeg ikke er i stand til at svare, kan du finde min førstehjælpspakke i bunden af rygsækken.
- Kasse med lappegrej, kædeled og kniv
Også som tidligere beskrevet.
- Dæklap
Hvis du får en flænge i dækket, holder den slangen inde. Du kan også bruge nogle lag gaffatape, en pengeseddel, eller noget andet der ligner.
- For- og baglygte, LED
Giver ikke det ultimative lys; men bliver jeg overrasket af mørket, er jeg ikke helt usynlig for andre.
Og så virker forlygten som en ok lommelygte
- Gaffatape
Definitionen på universalværktøj -- i tæt familie med den skarpe kniv.
Jeg har viklet ca. 3 meter tape op på et papstykke på ca. 6x6 cm. Fylder ikke meget
- Pakke med papirservietter
Toiletbesøg undervejs... Aftørring af olie... Etc.
- Multi-tool med kædespringer
Indeholder de værktøjer, der passer til min cykel. Det vil sige passende størrelser unbrako, torx, stjerne- og flad skruetrækker, for ikke at tale om en kædespringer. Uden kædespringer kan du ikke bruge dine quick-links
- Kabelbindere
Endnu en familiefætter, sammen med gaffatapen og kniven.
Medbring en 4-5 stykker af et par forskellige længder og tykkelser
- Energibarrer (eller -geler)
Skal du på langtur, så vær lige sikker på, at din mave reagerer fornuftigt på de barrer, du har taget med.
De fås i mange prislejer og sammensætninger; mine foretrukne har et vist indhold af bønner fra Theobroma-familien samt frugter fra Arachis hypogaea. Alt sammen i en kulørt indpakning, der sætter humøret i vejret. Jeg plejer at regne 1 bar pr. driftstime plus madpakken.
Geler fylder ikke så meget og skulle give energi hurtigere. Jeg synes ikke, de virker på mig; men det siger formentlig mere om mig end om gelerne...
Og præcis som med slanger: Tag affaldet med dig hjem! Som så mange andre er jeg også træt af at skulle stoppe op igen, lige når jeg har spist energibarren/-gelen -- og jeg har endda ikke en lomme i trøjen, jeg kan stoppe emballagen i: Så jeg putter den ned i oversiden af handsken. Det generer overraskende lidt, og næste gang jeg så lige synes, det passer, ryger pakningen ind i rygsækken
- Gear-drop
På de fleste (ok, vist reelt set alle) cykler, sidder bagskifteren i et gear-drop, der igen sidder fast i rammen. Den er designet til at være det svage led, hvis der ryger en gren ind i bagskifteren eller delene der omkring.
Lettere afrundet findes der omkring en milliard forskellige gear-drop, så bestil en ekstra, når du køber cykel, eller aflæg din kompetente cykelhandler et besøg og sig be' om (og medbring nogle penge. Så går det nok nemmere)
- Bremseklodser
1 sæt.
Vand, sand og en del bremseri, så kan et par klodser lynhurtigt slides op.
Det er som regel bremseklodserne foran, der slides mest. Men du kan også være uheldig at fjederen går løs og krøller sig ind i bremsen.
Det er ydermere en fordel, hvis du rent faktisk ved, hvordan du skifter dine bremseklodser (eller du ved, at en turmakker gør det... Og vedkommende vil hjælpe dig)
- Plastichandsker
2-3 par... De vejer og fylder intet. Til gengæld kan du makke rundt med kæde og andre olierede ting, uden at du bagefter på resten af turen skal tvære sort olie ud over alt det andet, du har
- Et par klude
Ikke dybt nødvendige på kortere ture. Kludene ligger i rygsækken som en reminiscens fra længere ture, og de både vejer og fylder for lidt, til at jeg gider ændre på dén situation.
Er der så en dag, jeg har glemt at tørre overskydende olie af kæden inden afgang, så har jeg en klud til det
- Pudseklud til brillerne
Min rygsæk har en særskilt lomme til briller. I den lomme har jeg en pudseklud, som heller ikke yder alverden bidrag til forøgelse af dæktrykket.
Men den er rigtig god til en langtursmellemafpudsning for mudder, regn, sved, insekter (ofte i kombination)
Ekstra udstyr på langture
Og der er mere...Jo længere væk, vi kommer, jo mere ærgerligt vil det være at skulle afbryde turen. Og jo flere ting kan gå galt, da vi er i gang i længere tid. Summa summarum: Mere grej medbringes!
Nedenstående er et udpræget udtryk for hvad-nu-hvis.
- GPS
Den kunne måske godt høre til på kortere ture også, især hvis man vil logge sin kørsel.
På lange ture er den et rigtig godt hjælpemiddel, der væsentligt overtrumfer kort og kompas.
- Ekstra batterier til GPS
Den skal så have strøm for at virke... Jeg har valgt en model, der kan få ny strøm undervejs.
- Ur med kompas og højdemåler, kort som backup
At forlade sig på GPS'en alene på langture kan være lige optimistisk nok. Hvis apparatet svigter, er det måske ikke blot et spørgsmål om at turen ikke bliver logget; det kan lige så meget være et spørgsmål om at kunne finde tilbage ude fra the middle of freakin' nowhere!
Med kort og kompas (sidstnævnte har jeg i et ur; men det kan lige så godt være et almindeligt kompas) -- og ikke mindst færdighederne til at bruge det -- er man godt hjulpet.
- Fløjte
For at kalde på hjælp.
I tæt krat og stejle klippesider kan man ligge tæt på hjælpen, uden at de kan se én. Lyden fra en fløjte trænger godt igennem. Også hvis man er for kvæstet til at råbe.
Fløjten kan være indbygget i øverste spænde på rygsækken
- Papir og blyant,
Pakket vandtæt.
Nedskrive instruktioner fra andre, efterlade besked til et andet hold, notere ét eller andet væsentligt undervejs... Tja, folde en papirssvane mens du venter på, at et par af de andre lapper to huller
- Kædeolie
En lille bøtte pakket olietæt.
En halv dags kørsel gennem vand kan skylle selv den bedste olie af kæden. Så kan man lige få ny olie til den anden halvdel af dagen
- Gearkabel
Forskellen mellem at humpe hjem med to-tre gear eller køre derudaf med den fulde pakke
- Ekstra-ekstra slange
Eller flere lapper (og mere lim).
Jo flere timer på stien, jo større risiko for punkteringer
- CO2-pumpe med patroner
2-3 patroner à 16 g (på 26" hjul) giver mulighed for hurtig oppumpning. Kan være godt, så man ikke skal vente så længe -- men kan være endnu bedre i regnvejr, hvor man virkelig ikke vil stå stille for længe
- Mere førstehjælpsgrej
F.eks. butterfly-closures, kompresbind, flere bandager, renseservietter, vatpinde, negleklipper, Benadryl, vandrensningstabletter, etc.
Og ikke mindst viden om, hvordan det bruges!
- Ekstra af alt, hvad der kan rystes løs
4- og 5-mm bolte, klamper til skoene (hvis man kører med klik), ekstra kædeled/quick-links, bremseskive, foldedæk, ekstra eger i aqfk...
Det er sådan set kun et spørgsmål om, hvad man kan forestille sig, der går galt, hvad det betyder for turen, hvor godt kørende man vil være efter reparationen og risikoen for hændelsen kontra besværet med at slæbe.
Ekstra beklædning til langture
På de kortere ture (à max. et par timers varighed), hvor den kan få fuld pedal mere eller mindre hele vejen, betyder det ikke det store, om man bliver våd af regnen. Det kan vel være ubehageligt, ja, men man bliver tør igen. En regnjakke eller en vindvest kan i hvert fald klare en stor del af opgaven med at holde komforten nogenlunde høj.På heldagsture, hvor vejret kan risikere at skifte gennem forskellige regioner eller på den anden side af bjergkammen, er det straks noget andet. Her kan nedkøling (med nedsat reaktionsevne og kræfter i musklerne til følge) være en reel risiko. For ikke at tale om en stranding på sporet langt væk fra alting, hvor man skal vente på hjælp.
Så i tillæg til udstyret, nævnt herover, kan det også være en ide at tænke i ekstra beklædning -- også selvom man starter ud i høj sol og vindstille.
- Hue
Den skal kunne være under hjelmen. Og den er god i pauser med blæst.
- Regnjakke
Selvom en regnjakke ikke er så diffusionsåben, at den lader al sved slippe ud, så er varm sved alligevel varmere end kold regn i strømmende mængder. En våddragt i løst mål...
- Regnbukser, 3/4 længde
De behøver ikke nødvendigvis være fuld længde. Så får man dem nemlig ikke i kæden.
(Kan være et par almindelige regnbukser, der klippes af)
- Neoprensokker
Dem har jeg på i mine løbesko, da jeg bruger flats og ikke klik-pedaler.
Bruger du klikpedaler, er skoovertræk nok bedre
- Ærmerør
Gør kortærmede trøjer langærmede
- Benrør
Gør kortbenede bukser langbenede
- Handsker
Gør ikke folk langfingrede... Men det kan være godt at få hænderne varmet i andet end gennemblødte cykelhandsker
Hertil kommer så også en vindvest, der for mange nærmest er en del af standardudstyret, ligesom ærmerør også typisk ligger fast i oppakningen.
Og bruger du rygsæk, vil et regnslag holde en dagslang regn ude. Det er muligt, at tingene er pakket vandtætte; men selve rygsækken bliver tung af vand.
Hvor meget er så nødvendigt?
Man kan jo fylde rygsæk og lommer op med kilovis af småting, der hver især ikke vejer noget. Og hver eneste ting er en afvejning(!) af den ekstra vægt kontra risikoen for at skulle bruge den.Kører du mest i godt vejr på grusstier og gode skovveje, er der ikke så stor risiko for at støde ind i noget, eller at tingene rystes løs, som hvis du fortrinsvis bevæger dig ad singletracks. Så er det faktisk kun en punktering, der kan blive tale om, og behovet for reservedele og værktøj er absolut minimalt.
Jeg kører gerne ture langt væk hjemmefra i alle former for terræn, så jeg ville ærgre mig grusomt, hvis en lille, ellers hurtigt rettet ting, skulle betyde, at jeg bare kan vende snotten hjem igen med uforrettet sag.
Derfor indeholder min rygsæk flere ting, end mange af dem jeg ellers ser køre rundt.
Jeg har ikke brug for det hele på det lokale spor; men det er simpelthen et spørgsmål om tilvænning. Ikke bare af vægt, men også balance og komfort.
På en tur, ikke så langt herfra, med solen skinnende højt på himlen -- eller med accept af, at jeg bliver våd i regnvejr og tør, når jeg kommer hjem -- behøver jeg såmænd ikke mere end det absolut primære. Og så måske lige en vandflaske.
Sker der noget, må jeg bare bide i det sure æble og trække hjem.
Det kan måske lige gøres lidt mere sikkert ved at medbringe en pumpe, så jeg kan pumpe luft i (måske gentagne gange), mens jeg triller hjem.
Og en ny slange, så er den videre tur sikret... I hvert fald til næste punktering. Er slangen af latex, fylder og vejer den noget mindre end en (sort) slange af butyl.
Dækjern behøver jeg som regel ikke til mine dæk; men det skal nok passe, at de lige har sat sig godt og grundigt fast, den dag jeg ikke har dækjern med. så de er med for ikke at skulle bruge dem...
En minimumspakning kunne altså bestå af en cykeltrøje med lommer, hvor jeg har
- mobiltelefonen og et
- ID-kort (behøver ikke være kørekortet -- Bare mit navn og hjemmenummeret står der).
- Pumpen sidder på stellet ved siden af flaskeholderen (eller er i en lomme), og
- lappegrej eller en ekstra slange ligger i en anden lomme i cykeltrøjen, ved siden af
- dækjernene. (Lappegrej vejer i øvrigt mindre end en slange. Det tager længere tid at blive kørende igen; men hjulet skal ikke nødvendigvis af, og der kan klares mere end én punktering.)
Lægger jeg ydermere et
- multi-tool med kædespringer oveni, et
- quick-link og en vikling
- gaffatape i en lomme,
Ovenstående kan man vel kalde for en mediumspakning?)
Nogle vælger at lægge slange, multi-tool og bilnøgler i en sadeltaske.
Eller at tape slangen til sadelpinden (pak den i en plasticpose, så den ikke er så udsat for småsten og flænsende grene. Og lav et endebuk på tapen, så du har noget at hive i, når den skal af.). Det kan jeg så bare ikke, da jeg bruger dropper-post.
Der er mange muligheder... Og det er alt sammen et spørgsmål om personlig valg, smag eller stil. Eller hvad de andre gør.
Jeg vil dog sige, at skal du køre i en gruppe med andre, så kan du dårligt klare dig med mindre end mediumspakningen.
I godt opdragede cykelklubber og -grupper venter man på hinanden, og man giver sit bidrag til, at alle kan komme videre. Men den enkelte har også et ansvar for, at man kan komme anstændigvis hurtigt afsted igen. Og at man ikke nødvendigvis skal låne sig alt for meget frem.
Naturligvis kan jeg komme afsted uden lige den reservedel, jeg har brug for, og dér håber jeg selvfølgelig på hjælp fra kammeraterne. Ligesom jeg selv har bidraget med ting og arbejde til andre.
Jeg har også flere gange været med til, at én har problemet, en anden har reservedelen, og en tredie har færdighederne. Så går det hurtigt, og alle har en god anekdote at fortælle.
Alt sammen en del af en sund og nærende oplevelse!
Afrunding
Ovenstående handler alt sammen om udstyr, der kan tages med på turen.Men heldigvis er der masser af muligheder for yderligere udstyr: Det er nemlig også en fordel af have et vist sortiment i hjemmeværkstedet -- Ikke mindst hvis man skal afsted nogle dage på cykel. Så kan et vist udvalg af "basecamp-værktøj" hjælpe med at skrue noget helt på plads, som bare lige er blevet hurtigt repareret i felten.
Mere om dette i et kommende indlæg... (Og indtil da, se evt. den pakkeliste, jeg havde lavet til en 4-dages tur til Harzen.)
Med hensyn til min kæde, der sprang, har jeg selvfølgelig studeret den indgående for at se, om jeg kunne få øje på flere svagheder. Det kunne jeg ikke. Derfor er jeg kommet frem til, at der kan have været to årsager til, at kæden sprang:
1. Jeg træder med så mange watt, at kæder generelt er for svage
2. Noget andet
En kort rundspørge indikerer tilsyneladende, at det var årsag nr. 2, der gjorde sig gældende.
Go' tur, derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar