lørdag den 29. juni 2013

Varde Grusgrav

I Varde Søndre Plantage findes Grusgraven.

Hold da i den grad helt fest for en fed rute!!!


Genialt opbygget bane med et sandt overflødighedshorn af tekniske nedkørsler og ikke mindst opkørsler! Der er afgjort potentiale for udvikling, så jeg en dag kan tage  a l l e  nedkørslerne...! Og opkørslerne.
Ret fikst lavet med "omvendte" hop -- det gælder ikke bare om at få luft under hjulene; der skal også klatres opad. Store krav til både teknik og kondition.

Ruten er glimrende markeret med sorte pile. Der er også orange skilte med sorte pile, som formentlig stammer fra et nyligt afholdt løb. Dén rute er lige  l i d t  federe visse steder ;)

Næste gang jeg skal i Grusgraven bliver det kun dét spor dén dag, og så skal den have endnu mere gas på opkørslerne. Og endnu flere omgange.

Jeg kørte alene, så jeg var lidt mere forsigtig på nogle af nedkørslerne end jeg ellers ville være. Men med den mængde af teknikaliteter, der er, vil det ikke være en dum ide at følges med nogen.
Omvendt behøver man jo heller ikke absolut tage de værste udfordringer, bare fordi de er der... Der er alternative linier for de (os) knapt så hard-core.

Jeg vil dog ikke anbefale nybegyndere at køre turen, for der f.eks. en del drops, som pludselig dukker op. Det er ikke fordi de er umenneskelig høje; men kroppen skal alligevel være placeret rigtigt omkring sædet. Ellers hedder den nok model salto.
Der er også en del halvskarpe sving med løst underlag.

Blev også overbevist om, at det på netop denne bane ville være en fordel at køre 29'er...

(Og nej, jeg er IKKE overbevist om, at klikpedaler er vejen frem! :P )



---

Parkering:
55° 35.347'N    08° 31.352'E   (P1)
55° 35.292'N    08° 31.072'E   (P2)
55° 35.329'N    08° 32.290'E   (P3)

Længde:
8 km




Indhold   |   Teknik   |   Udstyr   |   Spor og ruter   |   Turberetninger   |   Diverse




Ingen kommentarer:

Send en kommentar