tirsdag den 16. juli 2013

Bidstrup Skovene

Så er det blevet sidste rute blandt De 10 Spir: Bidstrup Skovene.


MTB-ruten i Bidstrup Skovene



Jeg glædede mig en del til gensynet, for da jeg tog en tur rundt i skoven for 8-9 år siden (eller hvor meget det nu er -- lang tid siden, i hvert fald), syntes jeg det var en  n o g e t  krævende rute, som jeg vist lige skulle træne lidt mere til!
Ville jeg blive skuffet?




Velkommen i Skoven...
Kort og godt: Skoven!



Diskret men alligevel tydelig markering af starten.
Ingen tvivl om, hvor sporet gik



Og sikke dog et pragteksemplar af en rute! På ingen måde en skuffelse overhovedet.
Det må siges at være en afslutning af listen med manér.

Alt var tørt, aftenluften var behagelig kølig og der var masser af teknisk kørsel, både nedad og opad, lange nedadgående strækninger, hvor man bare kan lade cyklen rulle og svinge ind og ud og op og ned -- Rendyrket fornøjelse!

Fysikkens love er dog (desværre) ikke sat ud af kraft, for loven om energien bevarelse kræver så, at der også skal trædes opad igen...

Dette er dog ikke så slemt (hårdt, men ikke slemt), for det er blandt rødder og sten og fordybninger og sving og stammer, at alt dette foregår. Så man bliver hutgit så optaget af teknikken omkring styringen af cyklen, at man pludselig er oppe igen -- Og SÅ er der flere tekniske nedkørsler!


Opad her...



... Liiidt mere op...



Og så stod den ellers på nedkørsel et dejligt langt stykke.
Gentages adskillige gange undervejs på sporet!



Rådyrene hopper lidt rundt om sig selv, mens de stirrer på én...
Og mens man kommer dér med sved på panden, smil på læben og fluer i munden (eventuelt lungerne hostet op!), så er det eneste at udsætte på ruten, at den allerede er ovre!

Den bliver  h e l t  sikkert gentaget!


Som afslutningen på den sidste tur blandt
De 10 Spir er dette på ingen måde den
værste udsigt, man kan blive udsat for!



< Naturstyrelsen om Bidstrup Skovene >




Indhold   |   Teknik   |   Udstyr   |   Spor og ruter   |   Turberetninger   |   Diverse




Ingen kommentarer:

Send en kommentar