mandag den 17. september 2012

Harzen, september 2012

Formidabel MTB-tur til Harzen!

Det var min første gang på MTB på de kanter, og det var da en helt forrygende god oplevelse -- Kilometer efter kilometer og højdemeter en masse af spændende spor og flotte strækninger, imponerende natur og udfordringer til både kondition og teknik!

Godt arbejde af arrangørerne og ikke mindst af guiden hjemmefra, der har brugt oceaner og atter oceaner af tid på at lære alle de spor at kende, så vi andre bekvemt kan følge efter og bare nyde turen i vished om, at vi har en flok guider, hvis kompetencer er helt i top!

Vi fik set en masse godt, og der blev udpeget en masse steder, hvor der også går spor... Så det er helt klart en tur, der kalder på en reprise til yderligere kamp mod sten og stigninger, rødder og regnskyer, Brocken og betonveje!

Rigtig godt selskab med hyggelig stemning over hele linien, og et vejr der var absolut medgørligt. Og for at det ikke skal være løgn, så teede trafikken sig også eksemplarisk både frem og tilbage!

Kan man næsten forlange mere?! :)




Indhold   |   Teknik   |   Udstyr   |   Spor og ruter   |   Turberetninger   |   Diverse




Ingen kommentarer:

Send en kommentar